Nye sider under erkendelsesteori

De nyeste sider på GO-undervisning ligger under erkendelsesteori. Fire er udgivet. Sider om Ontario modellen, der på mange måder har været hovedinspirationen for vores nyeste skolereform. Samt om inklusion, der virkelig er et væsentlig emne efter inklusionslov (L103) blev vedtaget. Hertil om læring, samt hvorledes progression måles og historisk set altid er blevet forsøgt opnået.

Færdigredigeringen, samt udgivelsen af de flere andre nye sider om eksempelvis Blooms taksonomi, læringsmål, samt løbende evaluering, bliver udført løbende.

Posted in kursusoversigt | Kommentarer slået fra

Kursusprogram

Der ligger en kursusplan klar, der forhåbentlig kan imødegå nogle af de efterspørgsler, som jeg har haft på de seneste år.

I stedet for de kurser, der retter sig imod en hel lærergruppe, ønsker flere og flere kurser, der i lige så stor grad retter sig imod f.eks.; indskolingen om “hvad er læringsstile“, “CL” i mellemtrinet, samt “varieret UV” og “det fælles til det frie UV rum” til overbygnings personalet.

Så for at imødegå disse efterspørgelser, har jeg udarbejdet dette kursusprogram for GO-undervisning.dk.

Der vil som altid være plads til ønsker i “bøjningen” af kurserne.

v/Jesper Goos Iversen

Posted in kursusoversigt | Kommentarer slået fra

Skolereformaftalen for 2014/15

Du  kan her læse en overskuelig gennemgang af skolereformaftalen for 2014/15 !

Læs her !

Posted in kursusoversigt | Kommentarer slået fra

Folkeskolereformen indeholder rigtig mange gode intentioner

Reformen aftalt mellem Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har de rette intentioner, men disse er blevet overskygget af snakken om aktivitetstimer og for mange timer i skolen for børnene.

Det kan selvfølgelig diskuteres, hvor mange timer, der er godt for en elev at skulle være i skole, men ser man på intentionerne bag den nye skolereform, så kræver det mere tid på skolen og dette behøver ikke indebære at eleverne bliver skoletrætte eller mangler tid udenfor skolen. Det vigtigste element, der medfører en længere skoledag, er målet om at få en mere varieret skoledag, en skoledag med bedre og mere varierede undervisningsformer. Desuden skal der gives mulighed for lektiehjælp, således at de der har brug for det kan få den hjælp, som de behøver, samt at man måske ikke skal have for mange ekstra timer derhjemme. Dermed bliver skoletiden nødvendigvis ikke meget forlænget. Mange bruger uforholdsvis mange timer på skolearbejdet derhjemme, da struktur af lektieløsningen, hjælpen til lektien og begrænsningen af tidsforbruget, ikke bare kommer af sig selv. Her skal og bør skolerne blive bedre i deres hjælp og vejledning af eleverne.

Større variation af undervisningssystemer, mere bevægelse og motion ind i folkeskolen

Den verden, der møder de unge i dag, kræver at de unge bliver studieparate, at de bliver i stand til at tage en uddannelse efter folkeskolen. For mange får ikke disse kompetencer via folkeskolen i dag. En stor del af eleverne gør, men også de bliver mødt med voksende krav om at blive dygtigere. Derfor skal skolerne og dermed også lærerne blive bedre til at ruste eleverne til den fagre nye verden. Kravet er, at der skal tænkes anderledes, med udgangspunkt i det vi ved i dag, således at en større variation af undervisningssystemer tages i brug. Desuden er for mange unge i for dårlig form, der spiser forkert og som ikke har nogen til at hjælpe dem med at skifte vaner. Folkeskolen har en stor opgave på dette felt. Der er mange, der dyrker sport og motion, men disse elever kan, som elever der er gode til matematik, fortsat lære om deres fysiske formåen og samtidig være med til, sammen med kompetente lærere, at motivere andre til at ændre kost og motionsvaner. Desuden skal der i fremtiden være et forpligtende samarbejde med foreninger udenfor skolen. Man kan dispensere for elever, der har en sport eller musikaktivitet udenfor skolen i forhold til de timer, som de skal have på skolen.

En mere faglig skole med krav om uddannelse og investeringer i folkeskolen. 

Der vil i fremtiden være krav om, at skolelærerne skal have kompetencer på liniefagsniveau for at undervise i fagene på skolen. Den fagopdelte skole skal styrkes og dertil vil der blive skabt styringsredskaber henimod en bedre og større variation af undervisnings-systemer, som kan bruges. Uddannelse af lærere, ledere og pædagoger, et videnscenter, et læringskonsulentkorps og en brugerportal på internettet er bare nogle af de investeringer, der vil tilføres folkeskolen frem mod 2020. En økonomisk insprøjtning, samt en udvikling, der har været brug for igennem en del år.

Intentionerne er mange og gode, men også nødvendige.

Der er mange gode intentionerne i den nye skolereform, og tiltagende er nødvendige. I for mange år har man krævet en forbedring af  folkeskolen, men først nu bliver skolen formet hen imod de udfordringer, som verden kræver. I for mange år har skolen forsøgt at løse problemerne med pædagogiske overvejelser i besparelses øjemed. Nu kan vi håbe, at fokus, økonomi og pædagogik kommer til at spille bedre sammen. Skal uddannelse blive en af de danske styrker, så skal der investeres både pædagogisk, didaktisk, samt økonomisk.

v/Jesper Goos Iversen

Posted in kursusoversigt | Kommentarer slået fra

Inklusion – kræver god fælles skolestruktur

At indlemme specielundervisningsbørn i normalklasser kræver ”gearing” af skolerne og deres lærere. Det kræver en fælles didaktisk struktur, hvori forskellige pædagogiske retninger kan afprøves, uden det skaber uoverensstemmelser i lærernes forskelligheder. Vekselvirkningen i mellem undervisningsstrukturer med ”Cooperativ Learning”-strukturerne som bærende grundelement kan være svaret på dette !!

Cooperativ Learning (CL) giver en fælles platform

Igennem CL strukturerne får man foræret løsningen på problemerne, som inklusionsloven af 24. april 2012 har medført. En fælles struktur, der ikke ligger beslag på pædagogisk forskelligheder i lærerkollegiet, men som giver lærerkollegiet redskaber til at implementere de ”nye” elever i klassen, uden at det giver en belastning af de ”gamle” elever. SPIL principperne i CL kræver nemlig, ”Samtidig interaktion”, ”Positiv indbyrdes afhængighed”, ”Individuel ansvarlighed” og ”Lige deltagelse”.

Principper der giver svaret på alle de problemer, som lærerne rundt omkring på skolerne oplever i den nuværende inklusion af specialunderviste elever, børn med diagnoser og skolens andre elever. Principper der dog kræver en god fælles introduktion, altså videreuddannelse af lærerne.

Men løsningen er der !!

Afmagt uden uddannelse og fælles struktur

Indførelsen af inklusion i folkeskolen har medført, at mange lærere føler en afmagt i deres undervisningshverdag. Kasper Andersen m.fl. skriver i artikel på Folkeskolen.dk, at 68 % af en gruppe adspurgte folkeskolelærere føler, at de ikke er klar til udfordringen.

I Odense kommune har man dog fundet en mulig løsning. Via deres KIS-projekt (Kvalitet i undervisningen) har Odense kommune opnået en kraftig forbedring af elevernes faglige niveau. Dette via et valg af en fælles didaktisk struktur, nemlig ”Cooperativ Learning”, som giver svaret på at flere elever opnår et højere fagligt niveau i undervisningen.

CL er desuden en struktur, der ikke støtter op omkring diagnostiseringskulturen, da målet er at implementere alle i undervisningen, uden at de ”stærkeste” taber på det, men vinder på det.

Struktur beslutning skal tages

Uanset hvordan man ønsker sin skole, så er det tiden, hvor man i fællesskab skal beslutte sig for at få en fælles pædagogisk eller didaktisk linje, således at der er et fællessprog på skolen, der er indforstået, således at man kan tage sig af de problemer, der opstår ved inklusion. At forstå elevers forskellige læringsstile og ligge det som grund for skolens didaktik er også en mulighed. CL er bevist værende en løsning, og måske er det en kombination, der er svaret. Men overvejelserne skal i gang og beslutningerne skal tages, således at man kan begynde på en ”fælles” uddannelse i den eller de valgte strukturer, der skal indføres.

af Jesper Goos Iversen / GO-undervisning.dk

udgivet første gang 7. juli 2012

Posted in kursusoversigt | Kommentarer slået fra

Skolereformen kræver faglig indsigt og gode strukturer

Regeringens nye strukturreform lægger op til flere timer på skolen for elever og lærere, men det kræver i lige så høj grad klare overvejelser omkring hvilke strukturer, der skaber den bedste undervisningskvalitet for den enkelte elev, samt at det er dygtige veluddannede faglærere, der underviser i fagene.

”Eleverne skal have flere timer sammen med velkvalificerede lærere, have engelsk fra 1. klasse, have flere aktivitetstimer, flere dansk- og matematiktimer og mulighed for lektiehjælp” udtaler undervisningsminister Christine Antorini (S) i sit oplæg til den nye skolereform, der skal være gældende for skoleåret 2014/15. Målet er klart – ”Folkeskolen skal løftes!”

Man skal bryde den sociale arv, der er kendetegnende ved, at for mange elever kommer ud af skolen, som funktionelle analfabeter. Over 15 % kan ikke læse eller regne i tilstrækkelig grad i forhold til at kunne tage en efterfølgende uddannelse. Dette medfører, at en meget stor gruppe ikke får vedvarende faglærte jobs og at mange ender på samfundets laveste ydelse. Og ofte er det elever, der er børn til forældre fra samfundets laveste klasse, der bliver disse ”tabere”.

Derfor er eksempelvis Dansk Industri (DI) yderst tilfreds med det nye reformudspil. De ønsker også, at flere kan tage uddannelser, der kan bruges i det danske erhvervsliv. ”Hertil kræves en bedre faglig undervisning, men også en større naturvidenskabelig viden, samt bedre kommunikationsredskaber” udtaler Dansk Industri.

Kvalitet skal være i højsædet

”Det må ikke kun blive et spørgsmål om at få flere timer i skolen, men i lige så høj grad et spørgsmål om, at kvaliteten af undervisningen bliver bedre” udtaler Danmarks Lærerforenings (DLF) formand Anders Bondo Christensen.

Det kan han have ret i, men har lærerne ikke hele tiden gjort det godt nok ?

Skolelærerne kan nok mene, at de har gjort det rigtige indtil nu. De kan sikkert også protestere og demonstrere, når den nye overenskomst skal forhandles med KL med udgangspunkt i den nye reform. Men da der står et fuldt Folketing bag reformen, så bliver reformen til virkelighed. Om ikke andet, så ophæver regeringen den med sikkerhed til lov, hvis ikke en aftale mellem KL og DLF kommer på plads hurtigt. Og så skal skolerne, uanset hvad, sikre at kvaliteten kommer i højsædet via denne nye reform. De skal sikre sig, at den enkelte elev oplever en faglig fremgang med den nye reform, samt at de får en varieret og givende skoleoplevelse. Ellers kan 37 timer i skolen blive en rigtig hård omgang – for alle !

Varierende strukturer og indsigt i fag og elev

Og lærerne kan jo argumentere med, at reformen lægger op til bedre undervisning med mindre forberedelsestid for den enkelte lærer. Derfor kræves der i stedet en bedre fælles didaktisk basis. Lærerne bør tage udfordringen op og lave en bedre skole i fællesskab inden regeringen atter kommer og pålægger en fast struktur, der skal følges. For reformen er et begyndende opgør mod lærernes metodefrihed, men den må bare ikke blive det på det overordnede didaktiske plan. Lærerne må forsøge at være proaktive i denne proces, således at skolemiljøet bliver, så lærerne og eleverne selv skaber de rammer, som de ønsker på deres skole.

Skoleledelsen har hermed en klar opgave i denne reformering. Der må og skal gives uddannelses muligheder for lærerne, således at de bliver i stand til at kunne lave fælles didaktiske planer med gode undervisningsstrukturer til følge. Lærerne skal have fælles arbejdsstrukturer, så de ikke bliver ramt af den ”manglende” individuelle forberedelsestid i deres hverdag.

Man opnår desuden en kontuinetet, ”et fælles sprog”, og en variation, der skaber en mere solid skole med klare dannelsesmæssige og didaktiske planer, der er gennemtænkt påny.

Velovervejede strukturer skal til, såsom Cooperative Learning, der giver mulighed for interaktion mellem eleverne og dermed fokus på især de kommunikative færdigheder. Der er brug for klare overvejelser omkring brugen af projektorienterede undervisningsformer og værkstedundervisning. Strukturer der giver eleverne mulighed for fordybelse og indsigt i egne læringsmetoder.

Og læring er jo målet !

Skal reformen blive til gavn for eleverne og lærerne, kræver det i endnu højere grad, at lærerne desuden underviser i de fag, som de er kompetente i. Det kræver, at man underviser i sine liniefag eller får yderligere uddannelse i de fag, som man skal bestride.

Der skal indgå klare mål for vurderingen og evalueringen af elevernes faglige niveauer og læringsstile. Inspiration fra andre lande, såsom Ontario i Canada, hvor man har specifik øje for ”læring for den enkelte elev” via konstante evalueringer og elevinddragelse, kan og bør komme på tale.

Det er altså oplagt, at der med en så gennemgribende reform, skal laves klare fælles overvejelser og aftaler omkring, hvorledes man vil gennemføre reformen på skolerne.

Altså hvis ikke man ønsker, at alle ”løber” rundt i vidt forskellige undervisningsretninger.

Andre elementer i reformen

Reformen lægger også op til andre elementer, end de af Antorini nævnte elementer. Såsom anderledes eksamensformer, mere fokus på naturvidenskabelig undervisning, samt en tydeligere og tidligere fastlæggelse af elevernes parathed i forhold til den efterfølgende uddannelsesvej. Eksamen kommer til at hedde ”9. klasses prøven” og skoleparatheden skal allerede fastlægges i 8. klasse, således at man kan tage forbehold for denne vurdering i løbet af 9. klasse. Eksamensformerne skal give mulighed for at gå op i par eller teams, give muligheden for eksamensformer, hvor man har forberedt et produkt og eksamener på tværs af fag, eksempelvis i Science (geografi, biologi og fysik/kemi). Dette kræver også fælles aftaler om, hvorledes man gør tingene i fælleskab.

De forslåede nye aktivitetstimer, der skal indføres, skal blandt andet bruges i naturen og i fagsamarbejdsforløb, der ligeledes skal styrke naturfagene. Aktivitetstimerne skal desuden sætte mere fokus på motion og sundhed, samt give muligheden for at eleverne kan lære anderledes, f.eks. igennem praktiske forløb i sløjd, hjemmekundskab og musik. Endnu flere fagsamarbejder, der kræver fælles didaktiske overvejelser.

Slut med lappeløsninger og tid til en ny skole

Mange gennengribende elementer skal gennemføres, hvor lærerne og skoleledelserne skal tage udfordringen op, hvis ikke vi skal blive ved med at høre om ”Folkeskolens ineffektivitet til verdens dyreste pris”. Gennemgribende overvejelser skal til og så må vi se, hvem der skal betale prisen for denne omlægning.

Mit bud er, at det blive lærerne !! Og så kan de jo lige så godt lave en bedre skole ud af den nye reform, for elevernes skyld, men da også for deres egen skyld.

Posted in kursusoversigt | Kommentarer slået fra

Hvad er GO-undervisning.dk ?

GO-undervisning.dk er en hjemmeside, der vil forsøge at sætte fokus på elementer, der kan gøre en undervisning god. Er man underviser eller interessent omkring en skole, der ønsker at underbygge og forbedre sine undervisnings strukturer, så er denne hjemmeside et godt sted at starte.

GO-undervisning.dk er en hjemmeside, der skal anskues som en artikelsamling med relation til undervisning, hvor artiklerne kan ses i sammenhæng, men også som enkeltstående artikler. Der er teoribeskrivelser, der kan være til oplysning og inspiration for den, der læser, og dette på en overskuelig, men alligevel gennemarbejdet måde. Der er desuden muligheden for at få GO-undervisning.dk til at afholde kurser og implementeringsforløb, hvis en skole eller en gruppe af lærere kunne ønske sig en forbedring af deres undervisningsstrukturer, at få en mere fasttømret fælles skolestruktur eller bare ønsker at diskuttere dannelse, pædagogik, læringssyn og didaktik.

Der er hertil litteratur og hjemmeside henvisninger, hvis man efterfølgende selv vil gå endnu dybere i stoffet. Der er ligeledes mulighed for at kommentere og diskutere undervisning, som det er beskrevet på hjemmesiden og/eller man har andre generelle overvejelser omkring undervisning. Det er GO-undervisning.dks egen overbevisning om, hvad der skal til for at god undervisning opstår, som ligger til grund for de udvalgte artikler på siden. Hen ad vejen vil der komme nye artikler til, som kan relateres til undervisning. Dette blandt andet ud fra eventuelle ønsker fra jer læsere. Altså en hjemmeside med viden og teorier, der har relation til undervisning. Tanken er, at hjemmesiden skal være; “Underviserens egen wikipedia”.

God undervisning opstår der, hvor undervisning kan tage højde for de mange forskellige elever, de mange forskellige klassesammensætninger, skolens kultur og muligheder, herunder lærerstabens uddannelsesniveau og lyst til udvikling. Hvor undervisning tager højde for både det interagerende og det individuelle for eleven. Hvor en undervisnings struktur ikke er den eneste vej frem til målet, men hvor “vekselvirkningen” mellem fælles aftalte strukturer skaber ”de strukturelle rum” og “de frie rum”, der giver muligheden for at eleverne lærer.

GO-undervisning.dk er mit, Jesper Goos Iversen, bud på, hvordan vejen til god undervisning kan opnås. GO-undervisning.dk er altså ikke kun en hjemmeside, der beskriver andres teorier om dannelse, læringssyn (se under erkendelsesteori) og undervisningsstruktur (se didaktisk forum). Den argumenterer også for sin egen kritisk humanistiske dannelsessyn, konstruktivistiske læringssyn, og forskellige undervisningsstrukturer, hvor dualismen mellem Cooperative Learning, værkstedsundervisning med øje for læringsstile, klasseundervisning og projektundervisning alle skaber en harmonisk og motiverende vekselvirkning for eleverne (se GO undervisning).

Der er andre hjemmesider, der beskriver og afholder kurser i de strukturer, som GO-undervisning.dk også ligger op til. De beskriver og sværger til en struktur, mens GO-undervisning.dk først og fremmest bygger på en “sammensat” pædagogisk betragtning med en variation af forskellige strukturvalg. Dermed gives muligheden for at andre, der kunne ønske sig at indføre en vekselvirkende skolestruktur, kan blive fælles inspireret og samtidig have muligheden for forskellighederne i lærernes metodefrihed. Det giver en dynamik at have en fælles skolestruktur, men også at der er mulighed for vekselvirkninger.

Jeg håber siden bliver noget for dig, der læser dette.

Jesper Goos Iversen / GO-undervisning.dk

 

Posted in kursusoversigt | Kommentarer slået fra