Skolereformen kræver faglig indsigt og gode strukturer

Regeringens nye strukturreform lægger op til flere timer på skolen for elever og lærere, men det kræver i lige så høj grad klare overvejelser omkring hvilke strukturer, der skaber den bedste undervisningskvalitet for den enkelte elev, samt at det er dygtige veluddannede faglærere, der underviser i fagene.

”Eleverne skal have flere timer sammen med velkvalificerede lærere, have engelsk fra 1. klasse, have flere aktivitetstimer, flere dansk- og matematiktimer og mulighed for lektiehjælp” udtaler undervisningsminister Christine Antorini (S) i sit oplæg til den nye skolereform, der skal være gældende for skoleåret 2014/15. Målet er klart – ”Folkeskolen skal løftes!”

Man skal bryde den sociale arv, der er kendetegnende ved, at for mange elever kommer ud af skolen, som funktionelle analfabeter. Over 15 % kan ikke læse eller regne i tilstrækkelig grad i forhold til at kunne tage en efterfølgende uddannelse. Dette medfører, at en meget stor gruppe ikke får vedvarende faglærte jobs og at mange ender på samfundets laveste ydelse. Og ofte er det elever, der er børn til forældre fra samfundets laveste klasse, der bliver disse ”tabere”.

Derfor er eksempelvis Dansk Industri (DI) yderst tilfreds med det nye reformudspil. De ønsker også, at flere kan tage uddannelser, der kan bruges i det danske erhvervsliv. ”Hertil kræves en bedre faglig undervisning, men også en større naturvidenskabelig viden, samt bedre kommunikationsredskaber” udtaler Dansk Industri.

Kvalitet skal være i højsædet

”Det må ikke kun blive et spørgsmål om at få flere timer i skolen, men i lige så høj grad et spørgsmål om, at kvaliteten af undervisningen bliver bedre” udtaler Danmarks Lærerforenings (DLF) formand Anders Bondo Christensen.

Det kan han have ret i, men har lærerne ikke hele tiden gjort det godt nok ?

Skolelærerne kan nok mene, at de har gjort det rigtige indtil nu. De kan sikkert også protestere og demonstrere, når den nye overenskomst skal forhandles med KL med udgangspunkt i den nye reform. Men da der står et fuldt Folketing bag reformen, så bliver reformen til virkelighed. Om ikke andet, så ophæver regeringen den med sikkerhed til lov, hvis ikke en aftale mellem KL og DLF kommer på plads hurtigt. Og så skal skolerne, uanset hvad, sikre at kvaliteten kommer i højsædet via denne nye reform. De skal sikre sig, at den enkelte elev oplever en faglig fremgang med den nye reform, samt at de får en varieret og givende skoleoplevelse. Ellers kan 37 timer i skolen blive en rigtig hård omgang – for alle !

Varierende strukturer og indsigt i fag og elev

Og lærerne kan jo argumentere med, at reformen lægger op til bedre undervisning med mindre forberedelsestid for den enkelte lærer. Derfor kræves der i stedet en bedre fælles didaktisk basis. Lærerne bør tage udfordringen op og lave en bedre skole i fællesskab inden regeringen atter kommer og pålægger en fast struktur, der skal følges. For reformen er et begyndende opgør mod lærernes metodefrihed, men den må bare ikke blive det på det overordnede didaktiske plan. Lærerne må forsøge at være proaktive i denne proces, således at skolemiljøet bliver, så lærerne og eleverne selv skaber de rammer, som de ønsker på deres skole.

Skoleledelsen har hermed en klar opgave i denne reformering. Der må og skal gives uddannelses muligheder for lærerne, således at de bliver i stand til at kunne lave fælles didaktiske planer med gode undervisningsstrukturer til følge. Lærerne skal have fælles arbejdsstrukturer, så de ikke bliver ramt af den ”manglende” individuelle forberedelsestid i deres hverdag.

Man opnår desuden en kontuinetet, ”et fælles sprog”, og en variation, der skaber en mere solid skole med klare dannelsesmæssige og didaktiske planer, der er gennemtænkt påny.

Velovervejede strukturer skal til, såsom Cooperative Learning, der giver mulighed for interaktion mellem eleverne og dermed fokus på især de kommunikative færdigheder. Der er brug for klare overvejelser omkring brugen af projektorienterede undervisningsformer og værkstedundervisning. Strukturer der giver eleverne mulighed for fordybelse og indsigt i egne læringsmetoder.

Og læring er jo målet !

Skal reformen blive til gavn for eleverne og lærerne, kræver det i endnu højere grad, at lærerne desuden underviser i de fag, som de er kompetente i. Det kræver, at man underviser i sine liniefag eller får yderligere uddannelse i de fag, som man skal bestride.

Der skal indgå klare mål for vurderingen og evalueringen af elevernes faglige niveauer og læringsstile. Inspiration fra andre lande, såsom Ontario i Canada, hvor man har specifik øje for ”læring for den enkelte elev” via konstante evalueringer og elevinddragelse, kan og bør komme på tale.

Det er altså oplagt, at der med en så gennemgribende reform, skal laves klare fælles overvejelser og aftaler omkring, hvorledes man vil gennemføre reformen på skolerne.

Altså hvis ikke man ønsker, at alle ”løber” rundt i vidt forskellige undervisningsretninger.

Andre elementer i reformen

Reformen lægger også op til andre elementer, end de af Antorini nævnte elementer. Såsom anderledes eksamensformer, mere fokus på naturvidenskabelig undervisning, samt en tydeligere og tidligere fastlæggelse af elevernes parathed i forhold til den efterfølgende uddannelsesvej. Eksamen kommer til at hedde ”9. klasses prøven” og skoleparatheden skal allerede fastlægges i 8. klasse, således at man kan tage forbehold for denne vurdering i løbet af 9. klasse. Eksamensformerne skal give mulighed for at gå op i par eller teams, give muligheden for eksamensformer, hvor man har forberedt et produkt og eksamener på tværs af fag, eksempelvis i Science (geografi, biologi og fysik/kemi). Dette kræver også fælles aftaler om, hvorledes man gør tingene i fælleskab.

De forslåede nye aktivitetstimer, der skal indføres, skal blandt andet bruges i naturen og i fagsamarbejdsforløb, der ligeledes skal styrke naturfagene. Aktivitetstimerne skal desuden sætte mere fokus på motion og sundhed, samt give muligheden for at eleverne kan lære anderledes, f.eks. igennem praktiske forløb i sløjd, hjemmekundskab og musik. Endnu flere fagsamarbejder, der kræver fælles didaktiske overvejelser.

Slut med lappeløsninger og tid til en ny skole

Mange gennengribende elementer skal gennemføres, hvor lærerne og skoleledelserne skal tage udfordringen op, hvis ikke vi skal blive ved med at høre om ”Folkeskolens ineffektivitet til verdens dyreste pris”. Gennemgribende overvejelser skal til og så må vi se, hvem der skal betale prisen for denne omlægning.

Mit bud er, at det blive lærerne !! Og så kan de jo lige så godt lave en bedre skole ud af den nye reform, for elevernes skyld, men da også for deres egen skyld.

This entry was posted in kursusoversigt. Bookmark the permalink.

Comments are closed.