Folkeskolereformen indeholder rigtig mange gode intentioner

Reformen aftalt mellem Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har de rette intentioner, men disse er blevet overskygget af snakken om aktivitetstimer og for mange timer i skolen for børnene.

Det kan selvfølgelig diskuteres, hvor mange timer, der er godt for en elev at skulle være i skole, men ser man på intentionerne bag den nye skolereform, så kræver det mere tid på skolen og dette behøver ikke indebære at eleverne bliver skoletrætte eller mangler tid udenfor skolen. Det vigtigste element, der medfører en længere skoledag, er målet om at få en mere varieret skoledag, en skoledag med bedre og mere varierede undervisningsformer. Desuden skal der gives mulighed for lektiehjælp, således at de der har brug for det kan få den hjælp, som de behøver, samt at man måske ikke skal have for mange ekstra timer derhjemme. Dermed bliver skoletiden nødvendigvis ikke meget forlænget. Mange bruger uforholdsvis mange timer på skolearbejdet derhjemme, da struktur af lektieløsningen, hjælpen til lektien og begrænsningen af tidsforbruget, ikke bare kommer af sig selv. Her skal og bør skolerne blive bedre i deres hjælp og vejledning af eleverne.

Større variation af undervisningssystemer, mere bevægelse og motion ind i folkeskolen

Den verden, der møder de unge i dag, kræver at de unge bliver studieparate, at de bliver i stand til at tage en uddannelse efter folkeskolen. For mange får ikke disse kompetencer via folkeskolen i dag. En stor del af eleverne gør, men også de bliver mødt med voksende krav om at blive dygtigere. Derfor skal skolerne og dermed også lærerne blive bedre til at ruste eleverne til den fagre nye verden. Kravet er, at der skal tænkes anderledes, med udgangspunkt i det vi ved i dag, således at en større variation af undervisningssystemer tages i brug. Desuden er for mange unge i for dårlig form, der spiser forkert og som ikke har nogen til at hjælpe dem med at skifte vaner. Folkeskolen har en stor opgave på dette felt. Der er mange, der dyrker sport og motion, men disse elever kan, som elever der er gode til matematik, fortsat lære om deres fysiske formåen og samtidig være med til, sammen med kompetente lærere, at motivere andre til at ændre kost og motionsvaner. Desuden skal der i fremtiden være et forpligtende samarbejde med foreninger udenfor skolen. Man kan dispensere for elever, der har en sport eller musikaktivitet udenfor skolen i forhold til de timer, som de skal have på skolen.

En mere faglig skole med krav om uddannelse og investeringer i folkeskolen. 

Der vil i fremtiden være krav om, at skolelærerne skal have kompetencer på liniefagsniveau for at undervise i fagene på skolen. Den fagopdelte skole skal styrkes og dertil vil der blive skabt styringsredskaber henimod en bedre og større variation af undervisnings-systemer, som kan bruges. Uddannelse af lærere, ledere og pædagoger, et videnscenter, et læringskonsulentkorps og en brugerportal på internettet er bare nogle af de investeringer, der vil tilføres folkeskolen frem mod 2020. En økonomisk insprøjtning, samt en udvikling, der har været brug for igennem en del år.

Intentionerne er mange og gode, men også nødvendige.

Der er mange gode intentionerne i den nye skolereform, og tiltagende er nødvendige. I for mange år har man krævet en forbedring af  folkeskolen, men først nu bliver skolen formet hen imod de udfordringer, som verden kræver. I for mange år har skolen forsøgt at løse problemerne med pædagogiske overvejelser i besparelses øjemed. Nu kan vi håbe, at fokus, økonomi og pædagogik kommer til at spille bedre sammen. Skal uddannelse blive en af de danske styrker, så skal der investeres både pædagogisk, didaktisk, samt økonomisk.

v/Jesper Goos Iversen

This entry was posted in kursusoversigt. Bookmark the permalink.

Comments are closed.