Jesper Goos´ CV og lærererfaringer !?

Før lærergerningen

  • Født (1967) og opvokset i Hvidovre/København
  • Folkeskolen til og med 10. klasse på Risbjergskolen i Hvidovre kommune
  • Håndboldtræner i en alder af 14 år (har dermed været træner i over 30 år)
  • Har taget Dansk Håndbold Forbunds elitetrænerkurser
  • EFG-handel og kontor eksamen og herpå HH-eksamen (3 år)
  • Spillet håndbold på eliteniveau (bl.a. 6 år i Gladsaxe/HG)
  • To års elevtid i Privatbanken/Unibank (i dag Nordea) og 1 år som bankassistent

Lærergerning´s tiden

  • Uddannelse til skolelærer på Frederiksberg lærerseminarium (1989/1993)
  • Lærereksamen 1993
  • Vikariat på Roskilde Private Realskole (1993/94)
  • Fastansat på Nordregårdsskolen i Tårnby kommune (1994/1997)
  • Flytter til Greve (1995)
  • Spiller atter håndbold i min “fødeklub” Hvidovre IF
  • Fastansat på Karlslunde skole i Greve kommune (1997/(okt.) 2000)
  • Flytter til Klarup/Aalborg (1997)
  • Fastansat på Vejgård Østre Skole i Aalborg kommune (nov.2000/02)
  • Hygge spiller i Nøvling IF, træner senior- og ungdomshold
  • Fastansat på Skipper Clement Skolen – privatskole i Aalborg (2002/08)
  • Skoleleder og lærer på Mentiqa Nordjylland (nyoprettet skole for højt begavede børn) (2008/febr. 2010)
  • Vikariat på Skipper Clement Skolen (2010/11)
  • Fastansat på Solhverv Privatskole i Mariagerfjord kommune (2011/2015)
  • Skoleleder på Vokslev Friskole (2015- )

Lærererfaringer

Seminarietiden var ikke tempofyldt, men i bund og grund en god studietid. Netop det at studere, sætte sig ind i ukendt stof (relevant eller irrelevant) og formidle det ud til andre, var det bedste, som jeg fik ud af læreruddannelsestiden på Frederiksberg seminarium. Der var enkelte fag, som jeg lærte en del om. Kristendom i grunddelen var inspirerende og meget nyt for mig. Men trods min ateistiske tilgang til livet, opdagede jeg nødvendigheden af, at kendskabet til religion er vigtigt, især i forhold til samfunds-, historie-, litteratur-, kultur- og videnskabens udviklings-forståelse. Mine to linjefag, Samfundsfag og især Geografi, gav mig via mine to inspirerende lærere, Hans Erik Lystrup og Karl Erik Balsvig, mange gode faglige elementer videre på min lærerfærd. Hertil var mødet med ”Den Kategoriale dannelsesteori” af Wolfgang Klafki en mindre åbenbaring, der klart gør, at jeg idag er sikker tilhænger af ”faglærerprincippet” i skoleverden. Struktur kan gøre meget, men faglig indsigt og lyst til de fag, som man underviser i, skal der til for, at man kan undervise kvalificeret. Det er den sidste lærdom fra min seminarietid et par eksempler på. Jeg skal aldrig undervise i de kreative fag, især billedkunst og musik. Jeg vil gerne, men er håbløs (ligefrem et rodehoved, mener en billedkunstlærer på SCS) til det. Jeg skal fokusere på de fag, som jeg er god til, kan blive god til og har lyst til.

Tiden på Roskilde Private Realskole er ikke en tid jeg lærte så meget af. Udover oplevelsen af en meget forstokket skoleleder, der tændte og slukkede for ringetiderne, som det passede ham. Desuden parkerede han sin bil i den meget lille skolegård med straf til følge, hvis en elev ramte/rørte hans bil. Synet på eleverne var mildest talt gammeldags og jeg måtte videre.

Til Nordregårdskolen i Tårnby kommune, som jeg kendte fra min seminarietid, via to omgange af praktiktid (den første alene), samt da jeg efter lange forhandlinger med seminariet fik lov til, at deltage på en lejrskoletur med Carsten Vixø Hansen og Bent Ekenberg og deres 5. klasse (rigtige børn) til Langeland (man så hellere fra seminariet side, at man tog på ”rødvinstur” med sine lærerstuderende til Bornholm, hvor de studerende skiftedes til at lege børn). Mødet med Carstens og Bents meget forskellige lærerpersoner gav mig det første rigtige indblik i den meget lærerstyrende type via faste strukturer og den meget frie lærertype med frie strukturer, men begge med autoritet og enorm elevanerkendelse. De blev og er på mange måder mine ”mentorer” i sindet. Hertil fik jeg nogle kraftige oplevelser af socialt belastede drenge. Mødet med to små brødre fra 1. og 3. klasse, der var yderst forsømte, da deres forældre drak intensivt (det viste sig, at de var en ”nomade-familie”), var overvældende. De to drenge flakkede ofte rundt om aftenen og natten, samt overnattede i nogle paphuse på en nedlagt tankstation, da forældrene ofte var ude og drikke, og derfor ikke hjemme til at låse op. Mødet og kampen med forældrene og retssystemet, sammen med socialforvaltningen, var spændende, men også frustrerende og stressende. At undervise disse to drenge var en kæmpe udfordring. Hertil blev jeg det tredje år sat på opgaven at spise frokost med tre meget belastede 7. klasses drenge. Den ene dreng blev tævet, derhjemme, og stak ofte af hjemmefra. Den anden dreng kom fra et hjem med en alene mor, der var flygtet fra sin voldelige mand, som de havde boet sammen med i San Francisco´s meget barske ghetto miljø, indtil drengen var 11 år gammel. Den tredje dreng, der sov på en madras i en lejlighed fyldt med skidt og møg og ofte sammen med flere fremmede mennesker, som han ikke kendte. Hans forældre var narkomaner og sjældent hjemme. Kommunen havde ikke fundet plads til disse drenge i et nyt skoleforløb udenfor folkeskolen (eller indenfor folkeskolen). For at de skulle kunne fungere bare lidt, påtog jeg mig opgaven at handle ind og spise med dem i alle skoledagenes frikvarterer, samt bare det at få dem i skole. Spændende arbejde, men aldrig har jeg siden haft så hårde oplevelser i min lærergerning. Det gjorde ofte ondt langt ind i ”sjælen”, omen to af drengene lykkeligvis kom godt igennem skoleforløbet, og i dag har de fået fine uddannelser. Den tredje endte desværre op i narkomani og kriminalitet.

Tiden på Karlslunde Skole i Greve kommune, blev en realitet, da vi flyttede relativt langt fra Amager, så et jobskifte blev en ”nødvendighed”. Mødet med DAMP-klassen, en klasse med fire drenge i alderen 11-13 år, var en meget lærerig oplevelse. At få indsigt og uddannelse i, hvordan man arbejder med elever, der har neurologiske problemer. Det at man samtidig skulle virke som deres underviser, og af den vej se, hvordan teori og praktisk arbejde kan hænge meget tæt sammen. Arbejdet med asbergerens (fejlplaceret) forskellige reaktionsmønstre på problemer i hverdagen, som var meget forskellig for drengen med de perceptionelle problemer eller drengen, der kun i svag grad havde auditive problemer, var yderst spændende lærerudfordringer. Hertil oplevede jeg, hvorledes den kvindelige skoleleder, der var ny på skolen, virkelig fik sat en ny demokratisk dagsorden for den noget gamle landsby skole, hvor menighedsrådet og Jehovas vidner havde haft meget stor indflydelse på skoledagen.

Tiden på Vejgård Østre Skole i Aalborg kommune blev en realitet midt i et skoleår, hvor vi besluttede os for at flytte familieforetagendet til det nordjyske. Tiden forbigås lidt i stilhed, da tiden blev kort. Først og fremmest oplevede jeg her, indførelsen af en afdelingsopdelt skole, med et få-lærer-princip, der til at starte med ikke gav en synderlig god undervisning på skolen. Jeg underviste blandt andet i sløjd, da jeg var den eneste mand i årgangsteamet!? Jeg afsluttede min tid i folkeskolen, med en klar bevidsthed om, hvorfor man ikke skal indføre for mange ændringer på en skole på en gang. Fagligt fik jeg det med mig, at undervisningen i dansk i mellemtrinet var et plus i min udvikling, samt mødet med rigtig rare skolelærere, der kæmpede for deres skole det bedste, de havde lært.

Tiden på Skipper Clement Skolen blev en mulighed og en realitet. Aalborgs bedste privatskole, den bedst placerede og med et væld af interessante og dygtige faglærere. Principperne var totalt modsatte af folkeskolen. Man passede sin egen undervisning, da man underviste i det, man var god til og brændte for og samtidig i alle aldersklasser. Mødekulturen kunne være bedre, især i forhold til vidensdeling og skoleudvikling og dette gav da også problemer, da skolen udvidede med en international skoledel. Dette gav for mange ansatte i en kultur, hvor man ikke var vant til at mødes og diskutere ret meget. Men mest af alt var tiden præget af mødet med nogle fantastiske kollegaer og en ledelse, der gav meget frie rammer (økonomisk meget godt stillet) for min personlige faglærer udvikling, som jeg trængte til. Det var fantastisk. Samtidig var mødet med eleverne på skolen, der selv havde valgt skolen og dermed mødte med en anden motivation end jeg tidligere havde oplevet, en fantastisk oplevelse. Hertil kom en afpudsning af mine linjefags undervisning, samt tilføjelse af nye fagområder, såsom historie og biologi, der er blevet mine ”nye” fag, jeg nu brænder for og føler mig ganske velbevandret i.

Tiden på Mentiqa Nordjylland, som skoleleder og lærer opstod ud fra tanken om, at nye udfordringer kunne være interessante. Men selve grunden til at jeg søgte jobbet, kom lidt ud af en tilfældighed. Muligheden for at være med til at starte en helt ny skole for børn med høj intelligens, kom mig for øre ved en tilfældighed fra en bekendt, og interessen blev vagt. Tiden var fyldt med så mange indtryk, at det er et kapitel for sig. Hovedpunkterne kan dog beskrives således; ”indsigt i alle dele af det en skole indeholder”, selvfølgelig i miniformat. Pedelarbejde, indkøb af alt, aftaler med eksterne interessenter, såsom kommunen, fagforeninger, revision mv., opbygning af en lærergruppe, der skal kunne fungere sammen og i forhold til skolens mål, forældre og bestyrelsens ideer og håb, og så især mødet med de i første omgang 25 elevers håb, problemer og dygtige hjerner. Hertil mødet med de mange nye, der kom til, da vi, en til sidst speciel, sammentømret, dygtig og meget forskellig lærergruppe, faktisk lykkedes over forventning. Efter halvanden år var elevtallet steget til 90 elever med en venteliste på 30 elever for det kommende tredje skoleår. Desværre ville den nyvalgte skolebestyrelse vende tilbage til nogle skolestrukturer, som jeg ikke kunne indordne mig under. Det var strukturer, som vi igennem det første skoleår havde afprøvet og fundet ikke bæredygtige. Da bestyrelsen fastholdt deres ønske for det kommende tredje skoleår, måtte vores veje skilles før planlægningsfasen skulle i gang. I februar 2010 blev det en realitet. Vi skiltes i enighed. I enighed om at vi var uenige.

De sidste par år har været via et års vikariat på Skipper Clement Skolen, der desværre ikke efterfølgende kunne tilbyde mig en faststilling, hvorfor jeg søgte stillingen på Solhverv Privatskole i Vebbestrup i Mariagerfjord kommune. En rigtig hyggelig landsby privatskole, der siden min ankomst har været igennem en noget speciel udfordring. Kommuneskolen på den anden side af vejen blev besparelses lukket, og dermed er Solhverv Privatskole byens skole. Udfordringen er, udover implementeringen af kommunens skolelokaler og grund, ligeledes hvordan skolen kan udvikle sig til at optage de elever fra byen og nærområdet, der ønsker at gå på skolen, fremfor at køre en længere vej til en folkeskole. En større indskolings del vil blive en realitet. Efter næsten fire år på denne rigtig gode skole med en rigtig god nye skoleleder er det dog blevet tid til en ny udfordring.

Jeg er pr. 1. maj 2015 blevet ansat på Vokslev Friskole, som ny skoleleder.

Alt i alt har det være 27 spændende og afvekslende år (uddannet lærer i 23 år). Fremtiden bliver forhåbentlig også udviklende og spændende, blandt andet med arbejde omkring GO-undervisning.dk.

v/Jesper Goos Iversen (revideret oktober 2016)

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>