Dannelsesteoriernes grundlag og centrale ideer

Dannelsesteoriernes grundlag

De begyndende dannelsesteorier opstod ud fra tilegnelse af en bestemt kulturform og forståelse af denne igennem opdragelse og undervisning ud fra et bestemt dannelsesideal. Dannelsesidealet kommer af et bestemt menneskeideal. (Dannelse er ikke noget medfødt, men noget der erhverves). Disse dannelsesteorier var legitimerende, retfærdiggørende for den herskende klasses position i samfundet. Kun den herskende klasses børn fik del i kulturen og dannelsen, altså et ”bedre end” menneskesyn. F. eks. Den antikke græske dannelsesteori.

Senere i det feudale samfund var grundlaget det samme, men nu var eliten (den herskende klasse) de gejstlige og de store jordejere. Nu var det retfærdiggørelsen af deres magtposition.

I 1800-tallet kommer der via det industrielle og kapitalistiske samfund et krav om almen dannelse til verden, pga. f.eks. bedre kvalificering i det ene firma frem for det andet. Dette medførte, at vi i Danmark fik den nye skolelov af 1903. Hermed opstod en ubrudt forbindelse mellem de ”laveste” og ”højeste” i samfundet. I stedet blev det i stigende omfang de videregående uddannelser, der blev ”elitens” forbehold. Industrialiseringen/kapitalismen gav desuden eliten nye samfundsfunktioner, eftersom de skulle gennemføre planlægningen, administrationen og afsætningen af materiel. Eliten skulle nu lave noget, og det gav dermed større samordning mellem elite- og folkeuddannelsen. Altså chanceligheden i uddannelsessystemet blev forøget. Den samfundsmæssige ideologi var et teknisk avanceret samfund med frihed og lighed for alle og med økonomisk vækst til alles gavn.

Den herskende klasse i dag er dem med evnen til at lede og styre, og tage initiativer og træffe afgørelser. Dannelsesteorierne i dag, går da også på, at udover at give en almendannelse, skal de forsøge at give bedre kvalifikationer til forbedring af samfundet. Dem der bedst opfylder kvalifikationerne, bliver en del af eliten. Jo højere uddannelser, jo flere privilegier.

De moderne dannelsesteorier er derfor stadig legitimering af den samfundsmæssige elites privilegerede position, men også til for at tjene konkrete økonomiske interesser, igennem et bestemt undervisningsindhold.

Dannelse kan opdeles i, den almene dannelse (folkeskolen) og kvalifikationsuddannelse (gymnasiet, handelsskolen, håndværkere mv.). Den almene dannelse er dog bestemt af de kvalifikationer, der senere skal benyttes (fagenes bestemmelse).

De centrale ideer i dannelsesteorierne

De centrale ideer i dannelsesteorierne bygger på, at et menneskesyn opbygger et bestemt dannelsesideal. Dannelsesidealet medfører en almen dannelsesteori. Menneskesynet har et menneskeideal, som er et syn på, hvad det ideale menneskes beskaffenhed i kulturel henseende skal være. Ud fra dette mål sættes dannelsesidealet, der forsøges opnået via bestemte undervisningsmetoder og bestemt undervisningsindhold.

Dannelsesteorierne kan opdeles i to hovedformer via de historiske dannelsesidealer;

-         Material og formal dannelse

Material dannelse er tilegnelse af en bestemt mængde viden, som gøres til indhold i undervisningen.

Formal dannelse er generelle virkninger af undervisningen, og mængden af viden er mindre væsentlig.

Klafki og GO-undervisning.dk oplever dannelse i et dualistisk forhold af begge former.

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>