Didaktiske overvejelser

”Strukturvalg”

Overvejelsen omkring den undervisningsstruktur man vil bruge til gennemførslen af de mål, som man sætter sig for sin undervisning, er det vigtigste element omkring det at blive en god underviser.

Valget af ”Cooperativ learning” strukturerne har været et naturligt valg for mig, som hovedstruktur for min undervisning. Det skaber en utrolig base for teambuilding i en klasse, samt en fantastisk mulighed for differentiering. Der opstår via denne struktur både en god fælles forståelse mellem klassens elever samtidig med, at det giver en stor styrkelse af de individuelle arbejdsmetoder for de enkelte elever.

CL-strukturerne skal dog ikke stå alene, da eleverne også skal kunne arbejde selvstændigt og struktureret med en klar “bevidsthed om egen læring“. Her er opfattelsen af læringsstile en god vej frem, da dette giver en systematiseret tilgang, samt en godt fælles ”sprog”, omkring forståelsen for, hvordan den enkelte lærer bedst. Dette opfatter jeg som udgangspunktet for at opnå en optimal værkstedsundervisning og projektorienteret undervisning. Her igennem kan den enkelte elev desuden arbejde med de mere individuelle færdigheder i forhold til de faglige mål, som de måtte have. En meget dygtig elev i dansk skal jo ikke nødvendigvis øve det samme, som den elev, der har svært ved at stave.

CL-strukturerne skal skabe mulighederne for at kunne begå sig individuelt, mens værkstedsundervisningen herefter kan bruges i det videre individuelle forløb. Altså når den enkelte elev har redskaber nok hertil. Ligeledes kan projektorienteret undervisning bruges i arbejdet omkring elevernes dygtiggørelse i at arbejde ansvarligt og individuelt, samtidig med, at de kan indgå i et fælles arbejde med andre omkring et emne. Der ligger dog mulighed for synergieffekt i CL, der kan hjælpe begge i at samarbejde. ”To teach is to learn twice” , samt det at føle sig ”lige” med de andre er meget væsentligt for alle. Der kan hen ad vejen skabes basis for en fælles forståelse omkring, at vi befinder os forskellige steder fagligt og at vi lærer forskelligt.Forsiden 1 (model der viser vekselvirkningen)

”Det strukturelle rum” giver dermed en åbning for, at ”det frie rum” opstår for hver enkelt elev.

Vekselvirkningen i spændningsfeltet mellem “det strukturelle rum” og “det frie rum”

Man skal opfatte det individuelle i et dualistisk forhold til det samfundsmæssige, ligesom læring af stof sker igennem lærerstyrede processer i vekselvirkning med det elevstyrede. Det er ikke altid nødvendigt at kunne sige hvornår og hvad, der har været grunden til at læringen sker, så længe det virker for den enkelte og denne dermed opnår ”bevidstheden om egen læring”. Det er i spændingsfeltet mellem det at forstå nyt stof og det at opnå en kritisk tilgang til omverdenen, at der skal opstå en vekselvirkning i undervisningen.

Kritisk tilgang skal opfattes på to måder. Det er både en kritisk forholden til rigtigheden i det tillærte, samt hvad der er den væsentlige faglighed i forhold til det, som man skal arbejde med ved en given opgave eller problemstilling. Dette skal opnås igennem en vekselvirkning imellem det af underviseren skabte ”strukturelle rum”, hvori eleven får tillært sig nyt stof, og så ”det frie rum”, hvori den enkelte elev kan bruge og forholde sig kritisk til det, der er lært.

Via ”det strukturelle rum” skal der skabes en forståelse hos eleven for de elementer i det fag, der nu engang undervises i, igennem strukturer, der giver muligheden for at den, som Klafki beskriver det, eksemplariske undervisning fremstår bedst muligt. Underviseren skal forsøge at få det fundamentale og det metodiske i faget til at fremstå på den bedst mulige eksemplariske måde, således at der opnås en kategorial åbning hos den enkelte elev. Dette kan ske igennem strukturer, hvor der opnås en høj grad af fælles viden i klassen, men ligeledes igennem en mere individuel undervisning, hvor der tages yderligere højde for elevens udviklingszone, og dette med elevens læringsstil for øje.

Den nye viden skal eleven kunne bruge i sit videre arbejde med læring af yderligere nyt stof i ”det strukturelle rum”, samt give eleven en mulighed for en mere kritisk tilgang og brug af denne viden i ”det frie rum”. Et rum, hvor eleven skal forholde sig til større problemstillinger eller fremkomme med løsningsmodeller på egen hånd.

De strukturer, der underbygger “det strukturelle rum” bedst er så absolut CL-strukturerne, men også klasse-/kursusundervisning skal være en fast bestanddel i undervisningen. Der skal desuden oparbejdes en god individuel arbejdsstruktur hos eleven via værkstedsundervisning, der i sammenhæng med CL-strukturerne kan fører videre over i en projektorienteret undervisning, hvor eleven alene og/eller i fællesskab med andre oparbejder kompetencerne til selvstudium, samarbejde og kritisk stillingtagen til deres faglige arbejde. Der opnås altså en egen forholden til det faglige stof, som denne møder på sin vej. Der kan og bør dog være udfordringer i de fastlagte strukturer, hvor eleven oparbejder egenskaber til denne selvstændige kritiske bearbejdning. Man skal så via interaktionen med andre opnå sikkerheden og selvtilliden i sin kritiske tilgang.

”Man kan sige at innovation først opstår, når et eller flere produkter bruges på en ny måde eller et helt nyt opstår. Det samme kan siges at gælde for den enkeltes læring. Læringen virker først, når dette bliver bevidst for den enkelte selv. Hvordan den er opnået er i og for sig underordnet, men den er med garanti opnået i en vekselvirkning af forskellig artede og variererede undervisningsformer via en struktureret/kategoriseret bevidsthed.”

Det er det GO undervisning ønsker at opnå !!!

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>