Erkendelsens baggrund

”Eleven i centrum”

Igennem min lærergerning og skoleledergerning de sidste tyve år er jeg kommet til den erkendelse, at mit pædagogiske, didaktiske og dannelsesteoretiske grundlag er fastlagt via et social konstruktivistisk læringssyn.

Et læringssyn, hvor en elevcentreret undervisning, fremfor en lærercentreret undervisning, er vejen frem. Dette i en lærerstyret struktur, der spiller på forskellige pædagogiske grundprincipper, med ”eleven i centrum” hele vejen. Hertil en forståelse for, at elevernes dannelse bedst sker via en kategorisering af den store verden, som de skal udfolde sig i.

Jeg har efterhånden fået en større og større indsigt i, hvorledes psykologiske/neurologiske/sociale forhold spiller ind på de mange forskellige personlighedstræk, som enhver elev kan være præget af. Mødet med mange forskellige ”elevskæbner” og hertil problemstillinger, såsom socialt belastede børn, DAMP/ADHD børn, højt begavede børn, velstillede børn (kulturpres, anoreksi, stress, depressioner mv.), samt fagligt svage børn, har givet mig en indsigt i, at elevdifferentiering og god undervisning kræver indsigt, klare lærerrolleovervejelser, samt faste velovervejede læringsstrukturer. Men også i arbejdet med de velmotiverede, afbalancerede og glade børn er dette en klar nødvendighed. Ingen bør gå fra en undervisning uden at have lært noget, der sidder fast i deres hukommelse.

”Det er svært ….”

Det er svært at modtage undervisning, når man har sovet under pap på en nedlagt benzintank, fordi mor og far er ude at drikke.

Det er svært at modtage undervisning, hvis ens hjerne går i ”svingninger”, når der er uro omkring en.

Det er svært at modtage undervisning, samt være social, hvis man keder sig på grund af for lette opgaver, og ens hjerne burde fagligt udfordres.

Det er svært at modtage læring, hvis man er presset af forventninger til at skulle være dygtig, smart og accepteret af alle på en gang.

Det er svært at modtage undervisning, hvis man aldrig for feedback, ros og bekræftelse, fordi man ikke bliver hørt eller ikke forstår det lærergennemgåede stof.

Det er svært at modtage undervisning, hvis man keder sig.

Alligevel er det vores opgave som lærer, nogle gange sammen med andre, såsom psykologer og pædagoger, at skabe mulighed for, at alle kan modtage undervisning, der fremmer en mulig færd ud i den store verden. Og alle børn vil gerne lærer, men alle har ikke lige muligheder, og ingen har det samme udgangspunkt for læring.

”Skolen er …”

Skolen er et sted, hvor den enkelte elev skal tilegne sig faglig viden og sociale kompetencer, der skal bruges i den videre deltagelse i samfundet. Man skal lære de ting, der skal til for, at man kan bidrage med sin viden, kompetencer og lyst til at virke i det ”voksen” liv, der skal leves fremadrettet. Der skal skabes mulighed for, at den enkelte elev kan tillære sig de mange elementer, der er indenfor de mange faglige vidensområder, der findes i denne globaliserede verden, samt de sociale og demokratiske spilleregler, som vi alle er en deltager i. Man skal forstå verden, være kritisk, men forstående.

”Det didaktiske rum…”

Man skal som skolelærer og skole, forsøge at skabe et didaktisk rum, hvor differentieringen sker i fælles forståelse med andre, samt med individuel forpligtigelse og indsigt. Man skal, med andre ord, skabe muligheden for, at eleverne opnår ”bevidsthed om egen læring”.

De didaktiske overvejelser skal sikre strukturer, der skaber rammerne for den enkelte. Det er svært at undervise differentieret for alle, og dette opnås bedst via både en fælles samt en individuel forståelse for, at opnåelsen af denne “bevidsthed om egen læring” sker igennem varierende strukturer, samt interaktion med andre. Det er her, at især ”Cooperativ learning” har sit virke. Der kan dog også være fælles mål, der opnås bedst gennem klasseundervisning eller ”Kursusforløb”, hvor alle i klassen, eller en større del af klassen bliver orienteret om et fagligt emne samtidig. De individuelle arbejdsmetoder, den enkelte også behøver, indarbejdes ligeledes effektivt igennem ”Værkstedsundervisning” eller ”Projektorienteret undervisning”, individuelt eller parmæssigt, hvor man tager højde for den enkeltes læringsstil.

Det er dog svært at løse en opgave uden at have forudsætningerne dertil, hvorfor disse skal være opnået i tilstrækkelig grad inden ”Værkstedsundervisningen” og ”Projektundervisningen” overhovedet kan gennemføres for alle. Disse processer skal derfor, i en klasse med mange forskellige forudsætninger, også være mere eller mindre lærerstyret. Vejledningen af eleverne er her meget variabel både i fagligt niveau (derfor er det væsentligt, at man kan sit faglige stof som skolelærer) og i det tidsmæssige forbrug. De svageste har overvejende mest brug for tiden i sparringen i skoletiden, mens de dygtigste har brug for det i forberedelsesfasen og responsfasen.

Undervisningssystemet skal udvikle eleverne til at kunne interagere med andre, men de måles fortsat meget individuelt i slutforløbet. Den enkeltes faglige kompetencer skal trænes, men de sociale og kommunikative kompetencer er mindst ligeså vigtige, trods denne mangel i vores testsystem i folkeskolen i dag. På de videregående uddannelser og på arbejdsmarkedet vil eleverne pludselig møde væsentligheden i at have disse kompetencer.

”Indsigt i de enkelte elevers læringsstile, niveau og baggrund”

De didaktiske overvejelser om, hvornår og hvordan strukturer, såsom ”Cooperativ learning”, ”Kursusundervisning”, ”Værkstedsundervisning” og ”Projektundervisning” skal bruges, kan derfor ikke opnås optimalt uden indsigt i de enkelte elevers faglige niveau og sociale baggrund. Hertil kræves et indblik i, hvordan forskellige børn har forskellige læringsstile og dermed har forskellige arbejdsmetoder, og/eller har psykologiske/neurologiske/sociale problemer eller fordele. I sidste ende kræver dette ligeledes en forståelse for de enkelte gruppers sociale relationer, således at man kan fastlægge de fysiske rammer, der passer til gruppen.

At sætte elever ind i nogle båse er egentlig ikke optimalt, da disse kan blive hæmmende for den enkelte elev, men er dog en nødvendighed. En nødvendighed i forhold til at en undervisning skal fungere for mange, men virke for den enkelte, og derfor skal elevernes niveau altid revurderes og diskuteres. Vurderingen skal nogle gange ske via sparring med andre lærere, forældre, pædagoger, psykologer mv. Andre gange skal dette gøres af læreren selv. Dette både af tidsmæssige årsager, men især i forhold til de faglige metoder og det eksemplariske i det fag, som man som underviser er ansvarlig for. Man skal være klædt på både fagligt som elevforståelsesmæssigt, således at dette kan ske bedst muligt.

”Opsummering”

Det kan altså konstateres, at kompleksiteten i valg af de didaktiske strukturer, der skal vælges imellem, skal være i overensstemmelse med den store kompleksitet, som de mange forskellige børn møder op med. Derfor kan man heller ikke undervise eksempelvis to syvende klasser ens i det samme fag.

Grundlæggende skal der undervises kategoriseret i den faglige indlæring med senere mulighed for fagsamarbejder, da det giver de unge et korrekt fundament for at forstå den store verden, som de er en del af. Kategorial dannelse, som Wolfgang Klafki beskriver det, er en nødvendig base for alle, som hen ad vejen kan give forskellige forgreninger. Voksne kan måske færdes henover vidensområder, men der skal faglige færdigheder til at kunne dette. Man må derfor sørge for, at de unge får disse færdigheder, før man forventer, at de kan fagsamarbejde. Dannelsesforståelsen er altså grundlæggende for den aktivitet i undervisning, som der skal ligges for dagen.

Hver enkelt elev lærer bedst med ”bevidstheden om egen læring”, men selvfølgelig i et fællesskab med andre. En forståelse for, at man kun kan lære, hvis forskellige behov er opfyldt. Maslows behovsteori, og hertil hans behovspyramide, giver en fantastisk indsigt i dette. En humanistisk tilgang til forståelsen af menneskelige behov, såsom nødvendigheden for at interagere med andre, og dermed at opnå en accept og forståelse for andre og fra andre, som værende en nødvendighed for, at man overhovedet efterfølgende kan lære fagligt stof. Læringssynet skal være social konstruktivistisk, hvor undervisningen skal være elevcentreret fremfor lærercentreret. Opgaven som lærer/underviser/vejleder er derfor at lave strukturer ud fra den pædagogiske grundsætning, at ”eleven er i centrum”, og dermed skabe de didaktiske rum, der giver de bedst mulige elevdifferentierede undervisningsformer i forhold til den faglige aktivitet, der ønskes.

De fire didaktiske undervisningsformer/strukturer, som jeg mener spiller bedst i denne sammenhæng er klart Cooperativ learning(CL), som grund struktur, hvortil Kursusundervisning/klasseundervisning indledningsvis kan underbygge informationerne til arbejdet i disse strukturer. Hen ad vejen kan desuden Værkstedundervisning med klare læringsstilsovervejelser og Projektundervisning (kan også forløbe via CL strukturerne) give muligheden for individuelle og interagerende arbejdskompetencer, samt videns indlæring. Afgørende er dog, hvor langt eleven er i forhold til at kunne arbejde selvstændigt, søge viden, have selvtillid, samt opnåelsen af denne selvbevidsthed om egen læring, der skal til for at kunne magte disse forskelligartede strukturer.

Jeg vil udfra mine erkendelser, uddybe mine dannelses- og læringssynsovervejelser for  GO-undervisning, under linket “Kritisk humanistisk dannelsesteori”. Andetsteds på hjemmesiden kan man læse mere indgående om Klafkis Kategoriale dannelsesteori, Maslows behovsteori og Vygotskys  social konstruktivistiske læringssyn, da de jo er grundlæggende for min dannelsesteori. Jeg vil desuden gøre rede for mine didaktiske og pædagogiske grundprincipper, som er væsentlige for mig. De fire didaktiske grundstrukturer, som jeg forholder mig til, er desuden forklaret på hjemmesiden. Såsom Cooperativ learning, samt teorien bag læringsstile.

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>