Klasse-/kursus undervisning

Traditionel klasseundervisning

Denne undervisningsform har hidtil, og vil nok også i stort omfang fremover, være en meget anvendt undervisningsform. Klasseundervisningen repræsenterer et arbejdsmønster, som alle er fortrolige med fra tidligere skolegang. Eleverne sidder mange i et lokale, alle er organiseret vendt i samme retning mod læreren og tavlen som det samlende punkt. Arbejdsdelingen er klar. Læreren meddeler et på forhånd bestemt indhold, som eleverne hører på. Hvad undervisningen skal omhandle bestemmes af læreren og det er så op til eleverne at erhverve sig ny viden.

Klasseundervisning er på mange måder en udmærket måde at lære hukommelses stof på. Formen kan anvendes, når der skal arbejdes med de lave indlærings niveauer indenfor generel videns information, forståelse af denne viden og en smule anvendelse af denne viden. Hertil kan der være en opsamlende effekt efter det praktiske arbejde med indlæringen af den ny viden.

“Fisken” er et eksempel på, hvordan klasseundervisning kan fungere.

 

Den traditionelle klasseundervisnings princip

“Den gode time” i traditionel og klassisk pædagogisk forstand er formet som en fisk: 1) Er hovedstykket, dvs. timens indledning, hvor læreren meddeler mål og planer. 2) er kødstykker, hvor der arbejdes med timens – her lektionsblokkens – indhold. Ved 3) trækker læreren sammen på løse ender og sørger for, at der foreligger en konklusion. Ved 4) bredes nogle perspektiverende planer ud for den kommende tid, måske næste lektionsblok.

En smart ting ved ”fiskens form” er, at den ikke efterlader sig nævneværdig turbulens i vandet. Den glider igennem. Ingen kan skabe andre ideer til indlæring af den nye viden. Man følger underviserens ide hen imod vidensindlæringen. Det virker for nogen, nok ikke for alle, men de skal alle følge strømmen, ellers falder de af eller må forlade “fisken”.

Indlæringsteoretisk og med henvisning til læringsteorien er det måske et problem, at der ikke er en vis turbulens i løbet af undervisningsforløbet. Uden “kaos” skal man ikke forvente fornyelse, men det er heller ikke meningen ved traditionel undervisning !

Klasseundervisningen idag

Læring via klasseundervisning skal i dag anskues igennem to generelle læringsmetaforer; tilegnelsesmetaforen og deltagelsesmetaforen.

Tilegnelsesmetaforen

Læring set gennem tilegnelsesmetaforen er den, der har eksisteret siden ”tidernes morgen”. Tilegnelsesmetaforen beskriver det traditionelle syn på læring, hvor den lærende tilegner/erhverver sig ny viden. Læring foregår, set ud fra tilegnelsesmetaforen, via traditionel klasseundervisning. Ved læring set ud fra tilegnelsesmetaforen, er det op til eleven selv at konstruere sin viden og skabe en forståelse, udfra det af læreren fortalte fra tavlen. Målet er at tildele eleven ny viden, som læreren har bestemt på forhånd.

Deltagelsesmetaforen

Deltagelsesmetaforen er den ”nye” måde at se læring på. Det handler ikke længere om, hvor meget eleven ved om et emne, men om at deltage i et fællesskab. Det er her op til eleven selv at deltage i processen og være en del af et fællesskab for at anskaffe sig ny viden. Ifølge deltagelsesmetaforen skal eleverne selv bidrage med viden til fællesskabet. Det er ikke et spørgsmål om, hvor meget viden den enkelte elev har, men hvem eleven kender og som kan hjælpe med at lære. Deltagelsesmetaforens syn på læring understreger hermed, at læring er selve deltagelsen og målet er derfor at deltage i de praksisser, der er relevante for eleverne. Det er her at opfattelsen af kursus-undervisning kommer ind i billedet, samt den efterfølgende mulighed for at deltage i værkstedsundervisning med andre med samme læringsstil og/eller deltagelsen i Cooperativ learning strukturer.

Kursusundervisningsformen

Man kan i undervisningen opnå et godt udbytte af klasseundervisning, ved at gøre den kort og konkret med klare overvejelser om, hvilken viden der skal ud og så være klar over, at den kun har beretigelse der, hvor den egentlige indlæring vil foregå for eleven. Der kan desuden tænkes i, at det ikke er hele klassen, der har ”kurset”, således at kurset anses som et værksted, måske oveni købet for de elever, der har en læringsstil, hvor klasseundervisningen er animerende for deres læring. Ligeledes skal opfølgningen (fiskens 3´er) være kortfattet og konkret og den behøver ikke være den samme dagen derpå (fiskens 4´er).

Informativ klasseundervisning

Klasseundervisning har ydermere sit værd i den informative retning, hvor der informeres om den fælles dagligdags rytmer, gøremål og regler. Herunder kommende dages gøremål (information om lektier, specielle begivenheder eller hændelser).

”Plenum” klasseundervisning

I visse situationer kan klasseundervisningen opfattes som”plenum” deltagelse, hvor man skal blive fælles enige om (via diskussion); et emne, regel eller aftale. Man skal dog være opmærksom på, at ikke alle har lige muligheder for deltagelse i et sådant forum. Nogle elever, især de regressive, skal have plads for at kunne deltage i “plenum” klasseundervisning. Man skal være opmærksom på, hvorledes ”plenummet” skal fungere, så det ikke er de samme, der altid fører ordet. (Gælder også i mødekulturen generelt tilpædagogiske rådsmøder, teammøder og fagmøder).

 

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>