Kritisk humanistisk dannelsesteori

”Menneske- og samfundssyn”

For at kunne fastlægge sine principper for det pædagogiske arbejde må man først opsætte det endelige mål;

”At skabe muligheden for at den enkelte kan begå sig individuelt og interagerende i en socialiseret global verden”

Det vil altså være målet, at hver enkelt elev, man møder, skal mødes med tillid til de muligheder han eller hun har, og herigennem at vise vejen henimod viden, socialisering og ønsket om at leve på egne vilkår.

Der er undervisningsstrukturer, der ligger op til, at den enkelte skal finde vejen mere eller mindre af sig selv og for sig selv. Andre strukturer ligger op til, at den enkelte skal følge den vej, vi voksne og erfarne mener, er den rigtige.

Det er dog min klare overbevisning, at vi skal strukturere vejen for eleverne hen imod, at de får en individuel mulighed for at kunne begå sig i en allerede meget fastlagt verden.

Derfor skal der være en lærerstyret struktur, hvorigennem den enkelte lærer de faglige discipliner, der gør verden forståelig, samt muliggør at den enkelte kan indgå i god interaktion med andre. Vi deltager i et samarbejde med andre igennem hele livet, men man skal også selv kunne ”studere” denne og tage egen stilling til denne.

Det er da fint at ”hoppe” sig igennem livet, men kendsgerningen er, at megen viden står i bøger (og på nettet), hvorfor man skal kunne læse. Desuden omhandler ”det skrevne” jo den verden, der omgiver os, hvorfor både naturvidenskabelige og humanistiske fag skal læres. Og den store verden vi lever i, foregår på mange sprog, hvorfor andre sprog end dansk skal læres. Innovation kommer af kreativitet, hvorfor en kreativ/musisk tilgang til verdenen ligeledes er af enorm vigtighed.

”Man skal som lærer forsøge at skabe ”det strukturelle rum”, der kan skabe ”det frie rum” for den enkelte elev.” (læs mere under didaktiske overvejelser).

”Det kritiske..”

Min dannelsesteoretiske tilgang til undervisning, må siges at ligge i retningen af en ”kritisk humanistisk”. Kritisk i forhold til, at det er en nødvendighed for alle at kunne forholde sig kritisk og analyserende til de mange informationer og samfundsmæssige spilleregler, som vi bliver bombarderet med i denne globaliserede verden. Men den skal også være forstående. Forstår man ikke de mange informationer, så kan man ikke forholde sig til samfundets spilleregler. For at man kan forholde sig kritisk og analyserende, skal man forstå. Omvendt skal man forholde sig kritisk og analyserende til den viden, som man bliver tildelt, for at man kan forstå det indgående. Altså en dualistisk tilgang til dannelse. Det er i spændningsfeltet mellem disse punkter, at vekselvirkningen skal opstå og hvor de didaktiske overvejelser skal være på plads (læs mere under didaktiske overvejelser). En faglig indsigt i mange fag er af stor væsentlighed i denne sammenhæng.

”Kategoriseringen af viden”

Uddannelse er derfor vigtig. Det løfter alle, og alle samfund, til at man forstår. I folkeskolen, og til dels i gymnasierne, skal man indføre eleverne i de mange vidensområder, der findes i denne verden. En kæmpe kompleksitet af viden, som kan virke uoverskuelig for de fleste, og især unge mennesker. Derfor er en opdeling af den faglige indsigt en nødvendighed, ligesom sværhedsgraden af den viden man skal have, tiltager ad åre.

Kategorisering af den viden, der møder en, er en nødvendighed. Wolfgang Klafkis ”Kategoriale dannelsesteori” er langt hen ad vejen en del af svaret på, hvordan dannelse sker bedst.

Kernen i Klafkis teori er, at man via en kategorisering åbner det faglige stof for eleven, således at eleven selv åbner sig for videre indføring i kategorien. Det er lærerens opgave ”at føre” den enkelte elev ind i stoffet. Dette skal ske igennem elevens egen opfattelse af ansvarlighed og nysgerrighed, således at eleven handler selvstændigt fremadrettet.

”Eksemplarisk”

Man opnår dette via en ”eksemplarisk” undervisning, hvor man tager forbehold for de didaktiske overvejelser(de faglige metoder og mål), samt de metodiske overvejelser (undervisningsmetoder og –strukturer). Man skal skabe en mulighed for at både det fagspecifikke, samt de faglige strukturer kommer eksemplarisk frem i en forståelig form, hvorfra eleven selv kan bygge videre. Vygotskys tanke om ”zonen for nærmeste udvikling” er vigtig i denne sammenhæng, da man skal undervise i det, som eleven kan forstå, for at eleven kan flytte sig fremad i sin egen udvikling.

”Eksemplarisk” undervisning skal fremkalde en faglig undervisning i forhold til elevernes niveau og modtagelighed. Undervisningen kan være meget forskellig i niveau, samt være forskellig i sin udformning, da børn lærer bedst på mange forskellige niveauer og måder. Der skal altså tages højde for elevernes forskellige faglige niveauer og læringsstile for herigennem at opnå ”bevidstheden om egen læring” hos alle eleverne.

”Interaktion med andre”

Der skal tages forbehold for den enkeltes optimale læring, men det skal tillige ske igennem interaktion med andre. Man skal være klar over, hvorledes man bedst dannes til at indgå i sociale og kommunikative henseender. Abraham Maslow beskriver i sin behovsteori, hvorledes visse behov skal være opfyldt før en egentlig selvrealisering og dermed faglig kritisk indlæring kan ske. Udover de rent fysiologiske behov, så skal man først føle sig tryg, hvorpå de sociale behov kan og skal opfyldes. Dermed er man afhængig af sit samspil, sin interaktion, med andre før, og for, at man kan lære. Og det er ikke altid nok at føle sig tryg og social med sin lærer. Man skal i lige så stor grad føle det samme sammen med sine klassekammerater.

Man skal forstå, at “bevidstheden om egen læring” i lige så høj grad sker sammen med en god interaktion med andre. Man skal som skolelærer forsøge at opnå denne bevidsthed hos enhver elev. At alle har lige ret til at lære, men også at det at andre lærer, er til gavn for en selv. ”At acceptere forskellighed” bør være muligt for alle.

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>