Læringsstile

Indledning

Ifølge eksempelvis Gardner, Dunn og Dunn har alle mennesker deres egen individuelle måde at lære på. Alle har nogle præferencer, igennem hvilke de lærer bedst. Mennesker er forskellige, opfatter verden forskelligt, opfører sig forskelligt og lærer forskelligt.

Howard Gardners forskning  i ”de mangesidige intelligenser” giver i første omgang et klart billede af, at barnet er unikt. At man skal bygge videre på hvert barns styrkesider for herigennem at øge barnets selvværdsfølelse. At man skal se på både de fysiske og psykiske miljøer, som man omgiver barnet med, når det skal lærer. Men mens Gardner mest beskriver “de mangesidige intelligenser” på det psykologiske niveau, er der andre, der har forsket i dette hen imod det pædagogiske og undervisningsmæssige arbejde, som pædagoger og lærer kan bruge i deres dagligdag.

Professorerne Rita og Kenn Dunn fra St. Johns University i New York i USA, har igennem 40 år forsket i, hvordan mennesker grundlæggende lærer. De har udarbejdet en undervisningsmodel for ”Læringsstile” (”learning styles”), der består af 20-21 elementer fordelt på fem hovedområder. De bygger dog på elementer, der minder meget om måden Gardner opfatter intelligens på, hvorfor en indgående viden i hans teorier kan være en stor fordel. Men det er Rita Dunn og Kenn Dunns læringsstils teori, der ligger til grund for den pædagogiske og undervisningsmæssighed, der bruges mange steder rundt om i Verden i dag. Især i USA, Finland, Sverige, New Zealand og Danmark er der systemer udarbejdet ud fra disse teorier, men i meget forskellige udformninger, der selvfølgelig tager højde for de forskellige kulturer, som de skal indgå i.

Alle har sin egen læringsstils forcer (”strenghts” Dunn og Dunn), voksne som børn. Læringsstilen ændrer sig dog med alderen, og skal derfor revideres løbende. Dunn og Dunn har udviklet en model til at kortlægge det enkelte barns måde at lære på. Først beskrives her selve grundlaget for modellen, hvorpå der vil være henvisninger til brugbare analyse muligheder, der kan hjælpe en i gang med kortlægningen af læringsstile.

Dunn og Dunns læringsstilsteori

Læringen påvirkes af i alt 21 elementer, som udgør den enkeltes læringsstil. Disse kan inddeles i følgende overordnede kategorier:

  • Fysiske: lyd, lys, temperatur, design
  • Emotionelle: motivation, udholdenhed/vedholdenhed, ansvarlighed, struktur
  • Sociologiske: alene, par, små grupper, team, autoritet, variation
  • Fysiologiske: perceptuelle forcer, føde, tidspunkt, bevægelse
  • Psykologiske: holistisk/analytisk, hjernedominans, impulsiv/refleksiv

 1)   De fysiske elementer:

Lyd: Undersøgelser har vist, at mange mennesker lærer bedre efter, de har hørt rolig baggrundsmusik (eksempelvis klassisk musik med beroligende effekt) i 10 minutter. Samtidig har andre undersøgelser vist, at mange nemmere kan lære nyt og vanskeligt stof, mens de lytter til baggrundsmusik (desværre ikke rytmisk musik). Lyd kan medvirke til mindre stress, mere kreativ tænkning og bedre løsning af de stillede opgaver.

Lys: Lysforholdene har en biologisk virkning på mennesker og dette gælder selvfølgelig også i læringssituationer. Nogle har brug for meget lys for at arbejde optimalt, mens andre skal have dæmpede lysforhold.

Temperatur: Der er videnskabelige beviser for, at mennesker ikke kan tænke klart, hvis de fryser eller har det for varmt. Men der er også beviser for at fornemmelse af, hvad køligt eller varmt er, er forskelligt fra individ til individ. I et fælleslokale med ens temperatur må man derfor acceptere, at personer har behov for forskellig påklædning.

Design: Der skal desuden tages forbehold for, at mennesker lærer forskelligt, alt efter om de sidder ned på hård eller blød stol, ligger ned/sidder ned i en sofa eller på gulvet.

2)   De emotionelle elementer:

Motivation: Ikke alt kan være lige motiverende for alle, hvorfor der må skelnes mellem ”ydre” motivation via belønning/straf (gulerodspædagogik) og ”indre” motivation, hvor barnet af sig selv via nysgerrighed går i gang med en opgave.

Udholdenhed/Vedholdenhed: Der er stor forskel på, hvor hurtigt elever giver op med en opgave. Hvor meget de kommer tilbage til en uløst opgave eller helt giver op.

Ansvarlighed: Der er ligeledes stor forskel på, hvor meget en elev ønsker af instruktioner fra underviseren i forhold til tilegnelsen af nyt og svært stof. Hvor lærerstyret undervisningen skal være i forhold til, hvor fri og projektorienteret den skal være.

Struktur: Der er desuden forskel på, hvor meget struktur elever har behov for i læringsprocessen. Hvor store forventninger læreren har til dem eller hvor begrænset de føler sig af disse.

3)   De sociologiske elementer:

Alene, par, smågrupper eller team: Elever arbejder forskelligt. Nogle arbejder bedst alene og uafhængigt af andre og som føler sig distraheret ved samarbejdet med andre. Andre arbejder bedst som en del af et par og vil fungere bedst, når der opstår et tæt kammeratligt bånd. Andre arbejder bedst i grupper af 3-4, hvor forskelle og ligheder brydes. Mens andre igen arbejder bedst i teams af 5-8 personer, hvor man har mulighed for at knytte mange forskellige relationer i læringssituationen.

Autoriteter: Nogle foretrækker at læreren fremstår som en klar autoritet, mens andre ønsker en mere forklarende og demokratisk lærer.

Variation: Rutiner er godt for nogen, således at undervisningsskabelonen er kendt på forhånd, mens andre keder sig, hvis der ingen variationer eller overraskelser er i undervisningen.

4)   De fysiologiske elementer:

Perception: Er vores opfattelse og fortolkning af det, som vi sanser. Spørgsmålet er dog, hvorledes vi sanser bedst. Her er der fire opdelinger;

Visuel; Er personer, der bedst sanser via det de kan se og hører.

Auditiv; Er personer, der bedst sanser ved at tale og lytte med andre (vil gerne undervise andre og diskutere med andre).

Kinæstetisk; Er personer, der lærer bedst gennem at bruge deres krop ved at gøre tingene (learning by doing).

Taktilt; Er personer, der lærer bedst ved at røre ved det de skal lære, således at de kan mærke det.

Føde: Nogle lærer bedst ved, at de regelmæssigt kan indtage føde og drikke. Andre har slet ikke dette behov. Hvis dette ikke honoreres, er det bevist at koncentrationen falder kraftigt.

Tid: Dette omhandler, at der er store forskelligheder i, hvornår på dagen, man lærer bedst. Nogle lærer bedst om morgenen og nogen om eftermiddagen eller om aftenen. Der bør tages hensyn til dette både i skoletiden, men også i hjemmearbejdet.

Bevægelse: Mange elever har brug for bevægelse undervejs i arbejdet med at tilegne sig nyt og vanskeligt stof. De skal have pauser fra at sidde på stolen, således at de ikke mister koncentrationen.

5)     De psykologiske elementer:

De to første psykologiske elementer skal nærmest betragtes som et, og som er fastlagt af det tredje psykologiske element. Det er dog også det første og vigtigste at klarlægge for den enkelte person i det videre arbejde med læringsstile. Fjerde og femte psykologiske element er også i samspil. Man er enten mest det ene eller det andet.

Holistisk: Er personer, der kigger på helheden, hvorpå de kan gå i gang med detaljen.

Analytisk: Er personer, der har brug for at kende detaljerne, før de kan danne sig et overblik over helheden.

Hjernedominans: Vores forskellighed i, hvilken hjernedel, der dominerer mest i vores tænkestil afgør, hvilken type vi er. Har vi venstre-dominans er vi ofte mest analytiske i vores tankegang (logisk tænkende), mens vi er meget holistiske i tankegang (tænker i helheder), hvis vi har højre dominans. Er derfor en del af det holistiske eller analystiske og bør anses som en supplerende viden, men ikke som fast punkt i bedømmelsen af læringsstil.

Impulsiv: Er personer, der tager beslutninger og giver besvarelser meget hurtigt uden at tænke nærmere over konsekvensen af det rigtige/forkerte i svaret.

Refleksiv: Er personer, der overvejer svarene i nogen tid inden de meldes ud til andre.

Generelle overvejelser

Overordnet

Man bør først og fremmest gøre sig klart, om hvor tit og hvor længe man arbejder med de strukturer, som ”læringsstile” ligger op til. Det kan være en god variation til en mere overordnet og fast struktur, som giver mulighed for at arbejdet med læringsstile efterhånden udvides i omfang/tid. Strukturene bør i starten indarbejdes med stor bevidsthed hos børnene og det tager altså noget tid. Målet er selvstændighed under ansvar og ikke anarki. Desuden er en involvering af forældrene en god ide. Om ikke andet så i hvert fald på det informative niveau.

Ofte kræves der UV-materialer i arbejdet med de forskellige læringsstile, som skolen ikke umiddelbart ligger inde med. Man kan dog ofte finde noget brugbart materiale på skolen, mens et fuldstændigt lager af materialer, der rammer alle former for læringsstile, skal opbygges over tid og systematiseres. Materialet kan fremkomme ved selvstændig udformning eller ved hjemkøb af materialer.

Detaljeret

Man skal altid sørge for at opdelingerne sker ud fra følgende rytme.

-         Afgør fordelingen mellem; hvem der er holistiske og hvem der er analytiske.

-         Herpå om; hvem der er visuelle, auditive, kinæstetiske eller taktile.

-         Hvem arbejder bedst alene, i par, grupper eller teams, samt hvem der har brug for bekræftelsen fra læreren og hvem der ikke har.

-         Samt hvem har hvilke emotionelle elementer i sig.

Herefter må man bestemme sig for, hvorledes ”værkstederne” skal fungere. Hvilke opgaver og materialer der er i forhold til det stof, som skal indlæres. Det er det væsentligste at ligge vægt på, samt hvordan der skal arbejdes. Der skal desuden fastligges ”frie” aftaler omkring de fysiologiske elementer. Spisning, tid og bevægelses muligheder. Hertil de fysiske elementer. Lyset, lyden, temperaturene (påklædning) og designet af klassen. Mange overvejelser, der derfor også fungerer bedst i samarbejde med andre lærer omkring klassen eller hele skolen.

Analysemodel af profil og læringsstil

Jytte Borup og Vibeke Bloch har udarbejdet en analysemodel, der er yderst brugbar til at fastlægge den enkeltes læringsstil. Desuden kan spørgsmålene i Svend Erik Schmidts ”Læringsstile i praksis – flere lærer mere” være yderst velegnede, som analyse udgangspunkt.

Det demokratisk dannelsessyn i teorien om læringsstile

Teorien om læringsstile lægger op til, at eleverne skal have medansvar mht. læring og medbestemmelse/selvbestemmelse mht. valg af arbejdsmetoder og – materialer. Dette stemmer overens med Klafkis definition af demokratisk dannelse. Teorien er med til at vise, at mennesker er forskellige. Ved at leve i og med forskellighed opnås evnen til tolerance.

Via læringsstile opnås især det ”at acceptere forskellighed”.

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>