Lev Vygotsky

Lev Semjonovitj Vygotsky blev født 5. november 1896 i Gomel, Rusland, og blev sin tids største teoretiker indenfor udviklingspædagogik og grundlæggeren af ”den kulturhistoriske skole”. Vygotsky døde i en ung alder af 36 år på grund af tuberkulose, men blev sidenhen genopdaget i 60´erne og via blandt andet Michael Cole er Vygotskys tanker om “zonen for nærmeste udvikling” i dag en grundpile i den dialektiske kulturhistoriske tanke, der præger de fleste vestlige skolestrukturer.

Vygotskys jødiske baggrund under det russiske zarstyre, gav i opvæksten en klar definition af kulturelle begrænsninger. Jøderne var ikke velsete i datidens Rusland, og de havde meget begrænsede muligheder for udfoldelse af deres færden og tanker. Hans forældre opfordrede ham derfor til at blive læge. Han begyndte med at studere medicin, fortsatte dog over i jura studier, men endte op med at læse historie og filosofi. Disse studier afsluttede han i revolutionsåret 1917. Herigennem blev han interesseret i kunst og teater, som førte frem til en psykologisk beskrivelse af ”Hamlet”. Han var socialkonstruktivistisk i sin tankegang, og ligeledes præget af Engels og Karl Marx´s tanker om historisk dialektisk materialisme. Efter den russiske revolution var gennemført, var han da også en del af den ”brændende” bolsjevisme, hvor alle blev bedt om at beskrive, hvad de kunne tilbyde samfundet med. Vygotsky udtrykte her sin interesse for at hjælpe skolevæsnet. Efter 1. Verdenskrig hjalp han derfor forældreløse børn, hvorfra han opdagede, at det ikke var nok at afhjælpe ”det virkelige liv” på grund af fornægtelse af ”bevidstheden”, contra de sociale faktorer, der omgav ”det virkelige liv”. Derfor kan man også beskrive Vygotsky, som både teoretiker og praktiker. Han afprøvede og beskrev sine teorier via viden fra sine oplevelser og studier.

Alexander Luria, professor i psykologi på Moskvas universitet, fik Vygotsky ind i sin stab, hvor de sammen med Aleksej Leontjev grundlagde tankerne om ”den kulturhistoriske skole”, som især Lenin´s kone, Nadezhda Konstantinova Krupskaja, der var blevet undervisningsminister, kunne bruge i opbygningen af et sovjetisk skolesystem. Vygotsky skrev i perioden 1923 til sin død i 1936 mange artikler og nogle bøger, men kun få af disse blev udgivet i hans egen levetid. ”Kunstens psykologi” (1925) og ”Pædagogisk psykologi” (1926) blev de to eneste bogudgivelser i Vygotskys egen levetid. I 1920 havde han pådraget sig sygdommen tuberkulose, der forhindrede ham i yderligere empirisk (videnskabelige) arbejde. Vygotsky døde 1934 i Moskva. Luria fik i 1935 udgivet ”Tænkning og sprog”, men Vygotskys tanker og værker blev blacklistet af Josef Stalin, da han kom til magten. Tanken om ”den enkeltes muligheder” passede skidt med Stalins tanker om styring fra toppen for ”alles bedste”.

I slutningen af 50´erne genopdagede man Vygotskys tanker, da Luria præsenterede disse for Jean Piaget og senere for udviklingspsykologen Michael Cole, der bl.a. er æresdoktor ved Københavns universitet. Cole fik Vygotskys bog ”Tænkning og sprog”, der var blevet genudgivet i 1962, udgivet på engelsk i 1978. I Danmark blev Vygotskys og Leontjevs tanker allerede i 1968 videreført af en gruppe studerende i ”Virksomhedsteorien”. En gruppe af danskere, der i dag er eller har været store virksomhedsledere i Danmark og udlandet, heriblandt Henrik Poulsen (tidligere Lego og idag direktør i DONG energy). Udgivelsen har genindført den dialektiske kulturhistoriske tanke i den vestlige verdens skoleform, dog uden den ”firkantede sovjettro retorik og tankegang”, der også lå i Vygotskys artikler og bøger. En ”Marx-light” version om man vil.

Den anerkendte britiske professor i filosofi og idehistorie Stephen Toulmin udtrykker det således;     ”Vygotsky var genial, psykologiens Mozart”.

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>