Abraham Maslows behovs teori

Abraham Harold Maslow

Abraham Harold Maslow blev født i Brooklyn, i New York City den 1. april 1908. Maslow var den ældste i en jødisk børneflok på syv børn, som var immigreret fra Rusland. Forældrene ville have, at han skulle være jurist, så han startede på jura studiet, som han dog aldrig følte sig på hjemmebane i. Maslow giftede sig med sin kusine Bertha Goodman, og flyttede til Wisconsin. I Wisconsin blev han interesseret i psykologi og begyndte at studere antropologi og psykologi på universitetet. Her fik han i 1934 en Ph.d. i psykologi. Under 2. Verdenskrig arbejdede han som klinisk psykolog og psykoterapeut, og det var under dette arbejde, at hans interesse for en ny psykologisk betragtning, humanistisk psykologi, blev skabt. I 1946 vendte han hjem til New York, hvor han på Colombia University arbejdede sammen med den anerkendte psykolog E. L. Thorndike. Maslow forskede her i sexologi. Han begyndte at undervise på Brooklyn College og blev i 1951 formand for det psykologiske fakultet på Brandeis University i Waltham øst for Boston. Her mødte han Kurt Goldstein, som introducerede ham for begrebet selvrealisering. Samtidig begyndte Maslow sit psykologi teoretiske arbejde.

Maslow trak sig tilbage i 1969 til Californien, hvor han døde af et hjertetilfælde i 1972.

Grundlæggeren af den humanistiske psykologi

Maslow betragtes som grundlæggeren af den humanistiske psykologi, som udviklede sig i USA i 50´erne med inspiration fra den europæiske tradition for eksistentialisme, en filosofisk retning, der sætter individet i centrum og troen på at mennesket selv skaber sin egen tilværelse. Af eksistentialister kan blandt andet nævnes; Søren Kirkegaard, Friedrich Nietzshe og Jean-Paul Sartre.

Maslow kaldte den humanistiske psykologi for det tredje paradigme eller den tredje bølge (the Third Force) i psykologien. Før 1960 havde der været to hovedretninger indenfor den amerikanske psykologi nemlig; behaviorismen, der er adfærdspsykologi skabt af især John Watson i 1913 (kendt for bl.a. ”Pavlovs hunde”), samt psykoanalysen, der arbejdede med den ubevidste personlighedsdannelse. En analyseteori, der er grundlagt af Sigmund Freud omkring år 1900.

Maslows studier

Maslows studier tog udgangspunkt i en ny retning, der hvilede på et helt nyt menneskesyn, som senere blev kaldt det ”selvaktualiserede” menneskesyn. Et menneskesyn der opfatter mennesket som en helhed via fundamentale emner såsom; identitet, død, frihed og mening. Det vil sig, at den havde en holistisk opfattelse, hvor fænomener opfattes som helheder. ”Helheden er mere end summen af delene”.

Maslow udarbejdede med dette udgangspunkt en teori omkring det ”motiverede” menneske. Ifølge teorien bliver mennesket motiveret af utilfredsstillede behov, der ønskes tilfredsstillet. Han opstillede hertil den berømte behovspyramide, der anskueliggør hans teori omkring, at der er visse behov, der skal opfyldes, før andre behov kan overvejes forsøgt opfyldt. De nederst behov skal opfyldes før de øvre niveauer.

Det nederste niveau er de fysiologiske behov, de basale, såsom søvn, mad, vand, beskyttelse, sex og beklædning.

Det andet niveau er de trygheds- og sikkerhedsmæssige  behov, såsom familie, økonomisk sikkerhed, løn, bolig og sundhed.

Det tredje niveau er de sociale (kærlighed og tilknytning) behov, såsom venskab og kærlighed.

Det fjerde niveau er de egoistiske (selvværd) behov, de psykologiske behov, såsom selvtillid, selvagtelse, ansvar og anerkendelse.

Det femte og sidste niveau er de selvrealiserende/selvaktualiserende behov, såsom selvudvikling, uddannelse og kreativitet.

Når behovene på femte niveau er opnået, får man det fuldendte menneske med individualitet, menneskelighed, psykologisk sundhed, samt en transcedens mening. En mening, der er en evne til at overskride nutidens virkelighed gennem frie valg. En selvrealiserende personlighed (SR-niveauet). Maslow mente desuden;

”at mennesket er et væsen, som er i konstant vækst og udvikling også som voksen”.

Nyt humanistisk videnskabssyn

Udover det nye menneskesyn indførte Maslow ligeledes et nyt videnskabssyn, der til forskel fra de hidtidige hvilede på naturvidenskabelige eksperimenter. Tidligere havde man, indenfor visse grene af den videnskabelige forskning, delt mennesket op i et utal af livløse genstande. Man sad i laboratorier og forskede i enkelt dele og tilsidesatte fuldstændig helheden. Det hele menneske. Maslow mente, at man indenfor psykologien skulle arbejde som i de gamle humanistiske videnskaber, der betragtede mennesket som et bevidst helt væsen. Maslows humanistiske psykologi står således både for et humanistisk menneskesyn og for et humanistisk videnskabssyn.

Maslow og eksistenspsykologerne mente, at det er menneskets egne frie valg, som styrer og ikke som ifølge Freud, at det er ”det ubeviste” som styrer og motiverer os. Humanistisk psykologi er en værdibaseret psykologi, som har et optimistisk og konstruktivt syn på de menneskelige kvaliteter og egne evner til selvbestemmelse. Valg, kreativitet, bevidstgørelse og personlig frihed er væsentlige elementer i den humanistiske psykologi.

 

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

2 Responses to Abraham Maslows behovs teori

  1. umit gøz says:

    hej kan du hjælpe mig med at lave en kort teori om maslow´s pyramide

    • goos says:

      Hej Umit Gøz

      Det er svært at vide, hvor du skal hen med din korte teori. Men fokuser på lagenes væsentligheder. Om hvilke behov der skal opfyldes, før andet kan komme på tale.

      Mvh.
      Jesper Goos

Skriv et svar til umit gøz Annuller svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>