Ontario modellen

I delstaten Ontario, der rummer 40 % af Canadas befolkning, har man gennemført to store forandringer for deres Primary School (Folkeskolen) via en skolereform i 2003. Målene for den nye reform blev til under en regering, der netop tiltrådte i 2003. Der havde gennem en årrække været stor utilfredshed og uro i det offentlige skolesystem, og det havde smittet af på elevresultaterne. Den nye regering var gået til valg på, at den ville forbedre skolesystemet på en lang række områder. Blandt andet ville den gerne løfte elevernes læse- og matematikfærdigheder. Reformeringen blev opnået igennem en alliance med de førende uddannelsesforskere i Canada, bl.a. uddannelsesforskeren Ben Levin, som man inddrog fra starten.

id=”attachment_782″ align=”alignright” width=”300″(Ben Levin) (Ben Levin)[1]

Den plan som Ben Levin m.fl. udformede, handlede om at opbygge kapacitet i skolesystemet i samarbejde med skolerne. Man ville tilbyde hjælp og støtte ved lokalt at involvere de mennesker, som stod for undervisningen.

Indsatserne skulle komme hele vejen rundt om undervisningen generelt, samt ned i den enkelte lærers undervisning. De satte bl.a. fokus på efteruddannelse af lærere, nye materialer til brug i undervisningen, bedre ledelse på skolerne, samt på hvordan man engagerer forældre mere i samarbejdet med skolen.

Hertil blev man enige om få, enkle og ambitiøse mål, som alle led, ministerium, det kommunale niveau og skolerne skulle arbejde efter.

De fælles mål var:

-          At øge præstationsniveauet for alle elever, ved at hæve forventningerne til eleverne og skabe bedre faglige resultater,

-          at reducere forskelle i elevernes præstationer via mindre forskel i stærke og svage elevers resultater,

-          at skabe øget tillid til det offentlige uddannelsessystem, herunder skolen,

-          samt at man sætter målrettet ind med pædagogisk støtte til de skoler, hvor resultaterne ikke lever op til forventningerne.

Dette resulterede i en hel ny organisation. Ministeriet oprettede bl.a. et nyt sekretariat til arbejdet med at forbedre læse- og matematikfærdigheder, hvor man har ansat dygtige undervisere og indsamlet viden om, hvad der giver elever større læringsudbytte, bl.a. inden for læsning. Man samlede i starten nogle af de bedste undervisere i landet, som låntes ud til skolerne i et par år. I alt 40 undervisere, der fungerede som udviklingskonsulenter, og som i et nært samarbejde med skoledistrikterne, gav støtte og sparring kollegialt til lærere og ledere.

Pisa Tabel

Man har på forholdsvis få år rykket elevernes faglige niveau betydeligt og set en stor fremgang i andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Blandt andet er andelen af lavt præsterende elever reduceret fra 19 % til 7 % i perioden 2003-2010. Andelen af elever der gennemfører high school (gymnasie niveauet), er steget fra 68 % til 81 % i samme periode. I dag ligger Canada blandt top 5 i PISA målingen og har topplaceringer i andre internationale undersøgelser. En nærmere analyse af deres resultater viser, at delstaten Ontario ligger over Canadas landsgennemsnit i de områder, som testes i PISA, bl.a. læsning, matematik og naturfag. Det er kendetegnet ved ”excellence and equity,” altså høje præstationer og social lighed. Det vil sige, at elevers socioøkonomiske baggrund har ringe indflydelse på deres skolefaglige præstationer.

Erfaringerne fra Ontario omkring dataopsamling

I delstaten Ontario, Canada, forstås data bredt. De data, der arbejdes med, er både resultater af prøver og test, lærernes vurdering af elevernes deltagelse og opgaveløsning i undervisningen og viden fra ledelsens observationer i klasserummet og fra evt. observationer/videooptagelser, som drøftes i lærernes professionelle læringsfællesskaber.

På lærerniveau har lærerne i professionelle læringsfællesskaber brugt tid på sammen at få konkrete erfaringer med at indsamle data og reflektere over dem med henblik på at bruge dem fremadrettet til kvalificering og udvikling af undervisningen, så elevernes læringsmuligheder og progression forbedres.

På ledelsesniveau er det blevet gjort tydeligt, at det er en vigtig del af ledelsesopgaven at have en dialog med lærerne om undervisningsopgaven og deres løsning af denne. Dette med fokus på didaktik og pædagogik og med udgangspunkt i lederens observation af lærernes undervisning. Lederne har fået disse via en dialog med lærerne om udvikling af undervisningen, samt i kombinationen med de forskellige data opsamlinger.

Erfaringen fra Ontario er, at arbejdet med data har medvirket til et styrket videns grundlag for lærernes arbejde. Nogle lærere har, via brug af data, fået en anden og ind i mellem overraskende viden om elevernes resultater og læringsmuligheder, end de havde før. Det har overbevist dem om, at arbejdet med data er en vigtig del af undervisningsopgaven.

Fra 2016 vil alle deres test foregå elektronisk som standardiserede testformer.

 

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>