Projektorienteret undervisning

Som det ligger i ordet, så er denne form en undervisning for eleven, der er orienteret hen imod et projekt. Et projekt er som en engangsopgave (en unik opgave) med en serie sammenkædede aktiviteter, et konkret mål eller slutresultat, et start – og sluttidspunkt. Ordet projekt fører forskellige aktiviteter og definitionerne med sig. De fleste aktiviteter og definitioner indeholder især disse punkter:

  • En unik opgave – i modsætning til rutineopgaver, sager mv.
  • Projektet har et specifikt formål, der indeholder to typer mål: produktmål: det konkrete resultat af projektet. nyttemål: der er det slutmål, som produktmålet skal opfylde.
  • Projektet har sin egen organisation – med forskellige typer ressourcer, der i fællesskab bidrager til projektets mål.
  • Projektet har en tidsmæssig afgrænsning.
  • Projektet startes og afsluttes.

Herved ligger der altså en form for produkt, hvor nyttemålet kan være af lige så stor vægtning, som selve produktmålet. Det er processen hen imod produktet, der er af ligeså stor væsentlighed i den projektorienterede undervisning.

I processen skal eleverne drage nytte af den viden, de har fået og kan inddrage omkring en bestemt opgave. Her skal underviseren opfatte sig selv som vejleder, der kan henvise til relevant litteratur, andre faglærer og mulig kritisk stillingtagen til udførelsen af opgaven, som projektet ligger op til, hos den enkelte elev, hos parret eller teamet, der samarbejder.

Der er igennem den undervisningsform, desuden mulighed for fagsamarbejde/tværfagligt samarbejde imellem fag og faglærer, samt på tværs af klasser og årgange.

I de mindste årgange skal projektet være overskueligt eller indarbejdes med indirekte virkemidler. Eksempelvis kan ”storyline” formen bruges, da man her leger undervisningsformen ind hos eleverne. I de mellemste klassetrin skal projekterne blive mere konkrete, men bør holdes i overskuelige størrelser, gerne indenfor et enkelt fag eller ved at to fag samarbejder. Det giver overskuelighed og samtidig en tryghed hos eleven, da brugen af et til to fag giver en begrænset mængde stof at forholde sig til, ligesom tilgange til to vejledere kan være rigeligt.

I overbygningen skal der gradvist udvides til emner, der dækker flere fag og større problemstillinger, som der da også ligges op til via den lovmæssige projektopgave.

Den projektorienterede undervisningsform ligger dermed op til følgende;

  • Eleverne er sammen med læreren/lærerne med til at sætte sine egne mål.
  • Eleverne er medvidende og medbestemmende igennem hele arbejdsforløbet herunder valg af emne, arbejdsproces og produkt.
  • Eleverne arbejder både med konvergente (samme retning) og divergente (modsat rettede) tankegange.
  • Vurderingen af elevernes arbejde er målrelateret.

Elevens medbestemmelse indgår som et meget væsentligt element i den projektorienterede undervisningsform. Det er lærerne/vejlederne, der definerer rummet for elevernes medbestemmelse og eventuelle selvbestemmelse. Det gælder både for valg af indhold, mål for arbejdet, valg af arbejds- og udtryksformer og for evaluering af forløbet. Men lærerne må hele tiden bestræbe sig på, at dette rum bliver så stort som muligt, og at eleverne op igennem skoleforløbet oplever rummet udvide sig. Selvom eleverne skal vise selvstændighed, er det ikke meningen, at elevmedbestemmelsen betyder, at de selv uden løbende vejledning skal kunne arbejde med projektforløbet. Eleverne skal derfor under jævnlig vejledning og løbende justering af målene i så vid udstrækning som muligt arbejde selvstændigt, men den løbende vejledning må til stadighed justeres i forhold til elevernes kompetencer og arbejdsopgaver.

En vigtig forudsætning for elevernes medbestemmelse er, at de selv har et udviklingssvarende kendskab til de projektorienterede arbejdsformer, som altså skal indarbejdes løbende fra skoletidens start, gerne igennem brugen af storylinemetoden.

Den lovmæssige baggrund for de projektorienterede arbejdsformer

Baggrunden for den projektorienterede undervisning i folkeskolen finder vi i folkeskoleloven fra § 5, stk.1., hvor der bl.a. står, at eleverne skal have mulighed for at anvende og udbygge de tilegnede kundskaber og færdigheder gennem undervisning i tværgående emner og problemstillinger.

Desuden har vi grundlaget for projektopgaven i § 13 stk. 5. Projektopgaven anses almindeligvis for en slags tværfaglig prøve/eksamen i de projektorienterede arbejdsformer, men det fremgår tydeligt af bekendtgørelsen om projektopgaven i § 1, at denne er obligatorisk. I bekendtgørelsen § 4. står der, at eleverne forud for arbejdet med projektopgaven skal orienteres om, hvad der vil blive lagt vægt på ved bedømmelsen.

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>