Værkstedsundervisning

Mål med værkstedsundervisning.

Værkstedsundervisning er et organisatorisk og metodisk alternativ til klasseundervisningen, med mulighed for brug af Cooperativ Learning strukturer, samt projektorienteret undervisningsformer. En undervisningsform der tilskynder til undersøgelse og problemsøgende adfærd i forhold til et fagligt indhold.

Målet med værkstedsundervisningen er, at eleverne i løbet af deres skoletid, opnår forståelsen for selvstændig refleksion omkring, hvorledes de mest hensigtsmæssigt opnår faglig læring. Hertil fordres der til adfærdsmæssige aspekter i forhold til det videre skoleforløb.

Via værkstedsundervisning opnås, at eleverne udvikler gode studie- og arbejdsvaner, der styrker deres bevidsthed omkring de læreprocesser, som de lærer bedst ved, samt opnår forståelse for de metoder og mål, der skal til for at blive dygtigere. Værkstedsundervisningen skal hermed bidrage til at udvikle elevernes metakognitive tænkning. Erkendelsen af og bevidsthed om, hvordan ens egne tankeprocesser fungerer. Hvilke stærke og svage sider disse har, og dermed hvordan man opnår en viden, der kan hjælpe en til at vælge den strategi, der gør at man kan lære nyt stof. Begrænsninger i denne refleksive viden fører almindeligvis børn til at overvurdere deres formåen. Mens en undervurderende viden kan give uhensigtsmæssig tidsforbrug på noget, der allerede er indlært.

Værkstedsundervisning organisatorisk

Værkstedsundervisning bør især opfattes indenfor tre områder;

Disciplin differenteret undervisning

Værksteder i faglige elementer/discipliner indenfor de faglige områder, der findes for et fag.

Eksempelvis; gangetabeller, gangestykker, divisionsstykker, brøker, procentregning.

Hvem har brug for at lære at gange, for at kunne dividere, for at forstå brøker og hertil at kunne forstå procentregning.

Projektarbejde, tema/emne arbejde

Værksteder i emner, temaer, skal opfattes som projekter, hvor man bruger kompetencer og viden fra forskellige fag og med elementer i undervisning, hvor andet end det faglige er gældende. Problematisering, evaluering, procesarbejde, interaktion er bare fire elementer, som er væsentlige for projektarbejdsformen (læs mere om projektorienteret undervisning). Elementer man skal være bevidst om i alle fag. Et gennemgående mål alle faglærere i skolens forskellige fag, skal/bør være opmærksomme omkring at få indarbejdet løbende i deres fag og i samarbejde med andre faglærere omkring klasserne/eleverne.

Eksempelvis; Byg et træhus (sløjd, matematik), beskriv en forfatter (dansk, historie, samfundsfag), byg en vindmølle (fysik/kemi, matematik, sløjd, billedkunst), lav en sang (dansk, musik).

Mulighederne er mange…..

Læringsstile arbejde

Arbejdet med læringsstile behøver ikke nødvendigvis at opfattes som viden til værkstedsarbejde, men kan i lige så stor grad opfattes, som en fast del af dagligdagen. Det er ikke nødvendigvis et spørgsmål om opgavernes, temaernes mv. udformning, men et spørgsmål om, hvordan hver enkelt elev arbejder med og løser en opgave bedst, samt hvor. Viden om elevers læringsstile kan og bør generelt indrages i den daglige skoledag, og dermed også i hvorledes den enkeltes læringsstil skal have betydning for værkstedsarbejdet, når disse udformes.

Eksempelvis; Skal man sidde i klassen, lytter man til musik, er man alene, bevæger man sig samtidig med, er man sammen med andre, ser man opgaverne, hører man opgaverne, føler man opgaverne mv.

Organiseringen af værkstederne

Værkstedsundervisningen skal til enhver tid tilpasses elevernes forudsætninger og er dermed den mest oplagte form for undervisningsdifferentiering. Det væsentligste er dog at kunne ramme det niveau, hvor forudsætningerne er til stede for det værkstedsarbejde, der skal udføres og samtidig være en lærings struktur. (se Vygotskyszonen for nærmeste udvikling”). Dette kræver indsigt i elevens faglige niveau, læringsstile, samt sociale kompetencer. Desuden kræver det, at læreren har et godt fagligt kendskab, således at overblikket for elevens udvikling i faget bliver progressivt.

Individuelt og i interaktion

Værkstedsundervisning kan fungere som individuelt arbejde, men kan i lige så høj grad foregå i interaktion med andre. Teoretisk viden fra klasseundervisningen vil ofte være udgangspunktet for de forskellige værksteder, der vil blive sat op, men kan også være individuelle øvelsesområder (eks.vis læsning, diktat, algebratræning mv.).

Nogle har brug for ekstra træning i et fagligt område, andre at gå videre udover de faglige mål for klassetrinet, mens andre har brug for opgaver, der underbygger den tillærte viden.

Derfor er værkstedsundervisning organisatorisk set ligeså varieret, som elevernes forudsætninger er forskellige. Det er dog ofte en god ide at skabe ”rum”, hvor interaktion kan foregå. Dette evt. via arbejdsstrukturer fra Cooperative Learning, hvor eleverne kender til arbejdsstrukturen fra klassearbejder. Opgaverne, der arbejdes med, kan være forskellige, men også være grupperede eller fælles for alle, med forventning om svar på forskellige niveauer.

Elevens forudsætninger

At eleverne i deres værkstedsarbejde har andre end læreren til eventuel hjælp med opgaver, kan i visse tilfælde være en klar fordel. Læreren kan ikke være i hvert værksted hele tiden. Nogle gange kan læreren være i gang med klasseundervisning af en del af klassen, mens den anden halvdel har værkstedsundervisning. Så skal selvhjulpethed og muligheden for interaktion med andre være til sted. Hvis eleven er klar til dette !

Opgaveformen skal være kendt, bevidstheden om formålet med arbejdet være forståelig for eleven, eller udformet således at opgaven i hvert fald skaber denne forståelse hos eleven.

Notatteknik, læseteknikker og strategier mv. skal være gennemarbejdet før eleverne slippes løs i værksteder. Det må aldrig blive værkstedsarbejdsformen, der begrænser eleven. Det er det faglige arbejde, der skal flytte og udfordrer den enkelte elev. Arbejdsformen må dog gerne være udfordrende, således at eleven reflektere over sin viden. Der skal skabes Aha-oplevelser, ikke Øv-oplevelser. Undervisningens forskellige arbejdsformer, herunder projektarbejdsformen, skal være tilstrækkelige gennemgået. Ligeledes skal udviklingen af de studiemæssige it-kompetencer og -krav være klargjort. Dette kan være en overvejelse, der ligeledes kræver fælles skoleovervejelser. Hvad kan vi forvente af eleverne? Skal de selv have IT redskaber med, skal de arbejde i Microsoft Office, må de aflevere opgaver over nettet osv.

Man skal gøre sig klart at visse tests, prøver og evalueringer foregår på bestemte måder. Hvorfor værkstedsundervisning tjener et læringsmæssigt formål, samtidig med det er forberedelse af og træning hen imod forskellige prøveaflæggelser.

Værkstedsundervisning metodisk

Indarbejdelse af de forskellige metoder til tilegnelse af fagligt stof og faglige sammenhænge skal være gennemovervejede. Hvad kræver den faglige indlæring. Kræver den ro og selvstændige opgaveløsning. Kræver det selvstændige overvejelser i interaktion med andre. Strukturen, der ligges henover et værksted, skal være præcist beskrevet for eleven, således at de metoder, som er elementært dannende for eleven, samtidig giver den formale dannelse, som er nødvendig.

Ethvert fag har sin metodik, sine fundamentale principper, samt det elementære, de faglige principper, der begge skal være forstået af eleven. Det eksemplariske skal komme frem via fælles gennemgangen i klassen, således at eleven kan arbejde med det fundamentale og det elementære på egen hånd. (læs hertil Klafki´s Kategoriale dannelsesteori)

Der skal altså være opbygget en forståelse hos eleven for fagets og fagdisciplinens, som man arbejder med, væsentligste indhold og sammenhænge. Hertil skal der være skabt en forståelse for fagets generelle principper, strukturer og kategorier, dette igennem en eksemplarisk undervisning, før man kan forvente at den studerende person er opnået. Der skal stepvis skabes disse forståelsesrammer for den enkelte elev. Deres kunnen indenfor fagets discipliner, samt væsentligheden i disse discipliners sammenhænge i den fulde faglige konstruktion.

Progression fra elev til studerende skal ske løbende. At være elev skal opfattes, som den person, der kræver stor vejledning og hjælp, mens den studerende er mere eller mindre selvkørende, hvor vejledningen er på ideplannet. Hvad kan gøres mere, hvad kan laves anderledes ?

I starten skal dette opnås via nysgerrighed hos den enkelte. At lære er spændende og motiverende, så længe man har øje for sin egne muligheder. Man skal give eleven mulighed for at lære ud fra egen sikkerhedszone og her fra udfordres i zonen for nærmeste udvikling. Jo ældre eleven bliver, jo mere kan fokus ligges på zonen for nærmeste udvikling. At nærme sig den studerende personlighed er lige så differenteret, som der er elever. Nogle elever kommer relativt tæt på at være selvstuderende, mens andre først når det i en alder udenfor folkeskole systemet. Men der skal gradvist gives redskaber til alle i denne udvikling.

Værkstedsundervisning skal altså indarbejdes gradvist fra skolestart. Der skal tilvænning til at få et optimalt udbytte af tiden i et værksted. I de små klasser skal opgaverne være konkrete og ikke for mange. Arbejdsformen skal være genkendelig og gennemarbejdet. Gennemgået igennem klasseundervisning, opgaveløsningerne hertil, CL-strukturer eller små korte temaarbejder.

Værkstedsundervisning praktisk

At have en tavle til at synliggøre, hvem der arbejder med hvad og hvor kan være en god ide. Læreren får et overblik, men det gør eleverne også. Over valgmuligheder eller klassekammerater, der kan hjælpe.

Et andet element er faste steder, hvor værkstederne fungerer bedst. Elever kan have forskellige fysiologiske læringsstile behov, hvorfor muligheden for værkstedets udformning kan overvejes.

Lærerne omkring eleverne/klassen skal være åbne overfor, at elever henvender sig om opgaver stillet i andre fag end ens eget fag, men hvor fagsamarbejde giver den rette besvarelse.

Eksempler på værksteder:

  • Sprogværksted
  • Læse/lytte-værksted
  • Bogstavværksted
  • Spilleværksted
  • Forfatterværksted
  • IT-værksted
  • Ordværksted
  • Opgaveværksted
  • Dramaværksted
  • Regneværksted
  • Naturværksted
  • Musikværksted
  • Maleværksted
  • Legeværksted
  • Tegneserie-værksted
This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>