Wolfgang Klafki

Kategorial dannelsesteori kommer fra Wolfgang Klafki. En dannelsestænker fra efterkrigstidens Tyskland.

Wolfgang Klafki er født 1927 i Angerburg, Østpreussen. I 1948 færdiggjorde han lærerstudiet og arbejdede derefter 4 år som lærer i en skole på landet. I 1952 læste han pædagogik, filosofi og tysk sprog på universiteterne i Bonn og Göttingen. I 1963 blev han ansat som professor i pædagogik ved universitetet i Marburg. Han udviklede sin dannelsesteoretiske tænkning i slutningen af 1950´erne, med en ny formulering i 1980´erne, der gav teorierne en kritisk-konstruktivistisk didaktisk tilgang til undervisning. Hans bøger, ”Kategorial dannelse og kritisk konstruktiv pædagogik” fra 1983, samt ”Dannelsesteori og didaktik” fra 2001 beskriver hans tanker om undervisning. Han mente, at de to dannelsesteoretiske tilgange – material og formal dannelse (læs “Den kategoriale dannelse”) – som forelå på den tid, ikke var tilstrækkelige hver for sig, og derfor definerede han en ny teori. Han mente bl.a.:

”At skolen var relativ autonom. I dag er skolen påvirket af mange forhold, som ikke ses. Derfor skal der en samfundskritisk undersøgelse til for at påvise de påvirkninger skoleverdenen udsættes for, med det formål at muliggøre, at skolen og lærerne bliver i stand til at frigøre sig fra dem.”

Dette udsagn fortæller, at han ville forsøge at komme væk fra de legitimerende forhold i dannelsestænkningen. Han ønskede en frigørelse fra det kapitalistiske uddannelsessystem. Han afviser forestillingen om, at dannelse er særegent for en bestemt social klasse, og han hævder, at dannelsesidealet må gælde med samme gyldighed for alle medlemmer af samfundet. Klafki karakteriserer dannelsesidealet negativt flere steder. Han mener, at dannelse ikke er standsmæssige karakteristika, ikke individualistiske, men som en form for social holdning. Dannelse er til for at klare konflikter og spændinger, og ikke til for at opstille harmoniske forestillinger. Dannelse skal opfattes i forhold til international kultur, og have en ”forandringskompetent” holdning.

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>