Zonen for nærmeste udvikling

”Forskellen mellem det niveau, hvor barnet kan løse en opgave ved hjælp af vejledning fra voksne og det niveau, hvor barnet kan læse en opgave ved egen hånd, er barnets nærmeste udvikling”.

Det er i feltet, hvor barnet er i sin udvikling og hvor barnet kan flyttes hen i sin kommende udvikling, der er det primære i Vygotskys teori om ”zonen for den nærmeste udvikling”. Vygotskys anden grundlæggende tese er, ”at den tænkning, et barn deltager i på det sociale plan, med tiden bliver til barnets egen tænkning”. Altså at et individs interaktion med andre, bliver integreret i individets mentale/kognitive struktur.

Samlet set kan Vygotskys teser anskues således;

”Et individ udvikles igennem en væsentlig social vekselvirkning sat i forhold til barnets nærmeste udviklingszone”.

Set i forhold til skolen betyder det, at den logiske tænkning og den begrebsverden barnet møder i undervisningen bliver til barnets egen logiske tænkning og begrebsdannelse. Undervisningen går ifølge Vygotsky forud for udviklingen.

I følge Jean Piaget (1896-1980), den anerkendte Schweiziske psykolog, forholder det sig lige omvendt. Jean Piaget er ellers på mange måder enig med Vygotsky omkring tankeprocesser hos børn.

Piaget er blandt andet kendt for sin ”stadieteori”, der beskriver fire stadier, et barn gennemgår fra 0-14 år. Et sansemotorisk stadie fra 0-2 år, det præ-operationelle stadie fra 2-7 år, det konkret operationelle stadie fra 7-11 år og det formel operationelle stadie fra 11-14 år. Igennem disse stadier går individet fra ”primitiv forskende” til ”videnskabelig filosofisk”. Barnets tænkning skal ifølge Piaget først være modnet igennem disse stadier i tilstrækkelig grad, hvori barnet skal have udviklet bestemte kognitive funktioner, før skolen kan begynde at undervise det i bestemte emner og færdigheder. Udviklingen går med andre ord forud for undervisningen hos Piaget.

Vygotsky afviser dog ikke, at undervisningen skal være i overensstemmelse med barnets aktuelle udviklingsniveau. Man kan først begynde at undervise barnet i stavning eller lære det regning i en bestemt alder. Vygotskys teori går imidlertid et skridt videre. Der er ifølge Vygotsky tre niveauer i barnets udvikling, der skal bedømmes. Det første er barnets aktuelle udviklingsniveau. Det tredje er det niveau, hvor barnet ikke ville kunne forstå, det der ville blive gennemgået. Her imellem ligger så det andet niveau, ”zonen for nærmeste udvikling”, som er det interessante at kende til for en underviser.

This page is a Wiki! Log in or register an account to edit.
Bookmark the permalink.

2 Responses to Zonen for nærmeste udvikling

  1. For reformen er et begyndende opgør mod lærernes metodefrihed, men den må bare ikke blive det på det overordnede didaktiske plan. Lærerne må forsøge at være proaktive i denne proces, således at skolemiljøet bliver, så lærerne og eleverne selv skaber de rammer, som de ønsker på deres skole.
    Hvad står der her?

    • goos says:

      Hej Pia

      Hermed menes, at den enkelte lærers metodefrihed, hvor den enkelte lærer selv bestemmer det meste omkring sin undervisning, vil blive begrænset. Der skal arbejdes henimod flere og bedre fælles løsninger på, hvorledes der undervises på skolen. Dette på tværs af klasser, i samarbejde mellem klasser, men mest af alt med øje for elevernes deltagelse og kollegasamarbejde. Den form, der undervises efter skal ske i tættere samarbejde på tværs af lærerne, elever og i tættere samarbejde med andre aktører. Pædagoger, foreninger, forældre mv. Så ved metodefrihed, menes der her den enkeltes lærers selvstændige beslutningsform omkring enhver undervisningstime. Metoder fra andre skal overvejes og implementeres mere og bedre. I dette skal man være proaktiv deltagende. Ellers gør ledelserne det.
      Med venlig hilsen
      Jesper Goos

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>